Acanthamoeba-keratitis: Symptomer, årsager og behandling
Hvad er Acanthamoeba-keratitis?
Acanthamoeba-keratitis er en alvorlig øjensygdom, der hyppigst forekommer hos personer, der bruger kontaktlinser. Acanthamoeba er mikroskopiske parasitter, der kan findes i brøndvand, drikkevand, varme bassiner, kloaksystemer og forurenet jord. Symptomerne forveksles ofte med andre øjensygdomme, hvilket forsinker den medicinske behandling.
Årsager
- Urinimprægnering af kontaktlinser eller rengøring med forurenet drikke- eller brøndvand.
- Brug af kontaktlinser i varme bassiner, svømmebassiner eller under brus.
- Opbevaring af linser i en uren kontaktlinsetaske.
Fysiske øjesymptomer
- Rødme og fortrængning i øjet.
- Øjensmerter.
- Overmåde øjenvæskeproduktion (gråd).
- Følelse af fremmedlegeme i øjet.
- I senere stadier: ringformet ulcus foran hornhinden.
Synssymptomer
- Usmart syn.
- Øget lysfølsomhed (fotofobi).
- Mulig synstab, der kun kan genoprettes med hornhindetransplantation.
Behandling
Først behandles infektionen ofte med antibiotika, da den forveksles med andre tilstande. Men Acanthamoeba er modstandsdygtig over for antibiotika. Effektiv behandling kræver specifikke midler som diamidiner, imidazoler, aminoglykosider og antisepptika. I de mest alvorlige tilfælde kan hornhindetransplantation være nødvendig.
Forebyggelse
- Undgå kontaktlinser under brus og svømning.
- Brug dagligt en kvalitetsrengøringsløsning.
- Skift kontaktlinsetaske månedligt.
- Søg straks lægehjælp ved mistænkt infektion for at forhindre permanent skade.
Øjen- og synsforstyrrelser
- Øjenflyvere: Årsager, behandlinger & hvad du skal vide
- Streptokok-halsbetændelse vs. øjenbetændelse: Forskellige sygdomsskabere, forskellige behandlinger
- Øjenlid-ryks årsager: Forståelse af blefarospasme og lindring
- Uhthoffs fænomen: MS varmefølsomhed, symptomer & håndtering
- 8 effektive strategier til at forebygge øjenbelastning og beskytte dit syn
- Genoptræning efter kataraktkirurgi: Retningslinjer for gåture & vandreture
- Øjenbrynstab: Årsager, symptomer og hvornår man skal se læge
