Forstå briller: Historie, typer og anvendelse

Historie

• Ukendt opfinder. Romeren Seneca (4 f.Kr.–65 e.Kr.) læste "alle Roms bøger" genom en glasvandkugle.
• Munker i middelalderen brugte glaskugler til forstørrelse.
• Roger Bacon (1268): Første videnskabelige beskrivelse af linser til synskorrektion.
• Venske glasblæsere (13. årh.): Glas i håndholdte horn-/trærammer.
• Benjamin Franklin (1784): Opfandt bifocaller.

Typer

• Enfokale: Korrigerer enten fjern- eller nærsyn.
• Multifokale / bifocaller: Korrigerer både fjern- og nærsyn. Linjer kan være synlige, blandede eller usynlige (progressive).
• Specialbriller: Sikkerhed, sport, sol, specielle jobs (farmaceuter, Rørlegere – nær syn oppe; musikere – noder på armlængde).

Gestelle

• Plastik: Zylonite (zyl – mest almindeligt, let, billig), celluloseacetat, nylon.
• Metal: Aluminium, rustfrit stål, **titan** (populært: stærkt, holdbart, let, korrosionsbestandigt, hypoallergenift – iflg. Ray-Ban).

Glasmaterialer

• Glas: Originalt, fin optik, men tungt ved høje styrker.
• Plastik (CR-39): Lettere, men riller nemmere.
• Polycarbonat: Mindst tung/tynd, mest splittersikker.
• Hybrid/special: Ekstreme styrker. Asferiske (stærkt oversyn – mindre forstørrelse/distorsion). Hi-index (krydsning plastik/glas – tyndere til stærkt myopi).

Recepter

• Recept fra øjenlæge nødvendig. OTC-briller: Ofte dårligere kvalitet, distortion, passer ikke komplekse styrker.
• American Optometric Association anbefaler øjekontrol hvert 1.–2. år.

Genbrug

Gamle briller kan genbruges. Lions Club og Global One Sight indsamler, genopretter og uddeler globalt. De fleste øjenlægere/optikere har indsamlingsbokse.