Makuladegeneration: Årsager, risikofaktorer og symptomer

Makuladegeneration er en sygdom, der skader makulaen (de centrale seeceller) i bagenden af øjet. Det resulterer i smertefri synstab, der kan blive alvorlig, som sygdommen skrider frem. Hyppigheden stiger med alderen, og sygdommen tænkes at skyldes en opbygning af oxidativ skade fra koncentreret lys på bagenden af øjet gennem livet. Denne skade resulterer i små opsamlinger af skadet materiale, kendt som drusen. Faktorer, der øger risikoen, inkluderer alder, køn, genetik og familiehistorie, øjenfarve, rygning, fedme og højtyndig kost samt soleksponering.

Alder

Jo ældre man bliver, desto højere risiko for makuladegeneration. Derfor kaldes det ofte aldersrelateret makuladegeneration (AMD). I USA stiger risikoen fra ca. 4% af befolkningen i alderen 50-59 til ca. 14% af dem i 70'erne.

Køn

Kvinder har højere risiko end mænd for at udvikle makuladegeneration.

Genetik og familiehistorie

Personer med familiehistorie for makuladegeneration har øget risiko. Flere individuelle genmutationer er identificeret som risikofaktorer. Race spiller en rolle: hvide har markant højere risiko end sorte. Hvide med nordeuropæisk arv har endda højere risiko end den kaukasiske befolkning generelt.

Øjenfarve

Personer med lysere øjenfarve har højere risiko end dem med mørkere iriser. Den øgede risiko tænkes at stamme fra mørkere øjnes øgede evne til at absorbere lys, med mindre skade fra lysstråler som resultat.

Rygning

Flere studier har vist et link mellem rygning og øget hyppighed af makuladegeneration.

Fedme og højtyndig kost

Yderligere studier har knyttet øget risiko til kost højt i fedtstoffer samt fedme generelt.

Sol eksponering

Da makuladegeneration skyldes opbygning af skade fra lys, der koncentrerer sig på seecellerne i bagenden af øjet, giver det mening, at personer, der har tilbracht mere af livet under stærk lyseksponering, har højere risiko. Risikoen kan reduceres ved brug af solbriller til at reducere synligt lys og UV-eksponering til bagenden af øjet.