Diarré-årsager: Medicinsk virkelighed vs. almindelige myter
Diarré = ≥3 løse/vådige afføringer/dag. Det stammer fra forstyrret intestinal vand/elektrolyt-transport – ikke fra at få et smæk i maven.
Faktiske medicinske årsager
- Infektioner: Virale (norovirus, rotavirus), bakterielle (Salmonella, Campylobacter, C. difficile), parasitære (Giardia).
- Fødevarebåren sygdom: Toxiner (S. aureus, B. cereus) eller infektion.
- Medicin: Antibiotika (C. diff risiko), metformin, Mg²⁺ antacida, PPI'er, kemoterapi.
- Fødevarerintolerancer: Laktose, fruktose, sukkeralkoholler (sorbitol, mannitol).
- Funktionelle: IBS-D, galdeacid-malabsorption.
- Inflammatoriske: Crohns, ulcerøs colitis, mikroskopisk kolitis.
- Endokrine: Hyperthyreose, diabetisk autonom neuropati.
Myt brudt
Fysisk abdominalt trauma (pik, smæk) forårsager IKKE diarré. Det forårsager viscerale smerter, mulig organskade – men ikke sekretorisk eller osmotisk diarré. Tarmens neurale/hormonelle kontrol af sekretion udløses ikke af blunt kraft.
Når man skal se en læge
- >2 dage (voksne) / >24 timer (børn/ældre).
- Dehydreringstegn.
- Blod/slim i afføring.
- Høj feber.
- Alvorlige mavesmerter.
Fordøjelsessundhed
- Børnediaré: Hjemmepleje og hvornår man skal se læge
- Divertikulitis vs. Crohns sygdom: Forståelse af forskellene
- Ileum: Anatomi og nøglefunktioner i fordøjelse og immunforsvar
- Opadgående kolonen (Ascending Colon): Anatomi, problemer & divertikulitis
- Hjemmemidler til colitis: Lindring og håndtering
- Vigtigste faktorer der forbedrer calciumoptagelse for knoglesundhed
- Sur reflux-diæt: Fødevarer at undgå for symptomatisk lindring
