Båndorm: Symptomer, Risici & Behandling

De fleste inficered med båndorm har få eller ingen symptomer. Symptomer varierer fra milde til alvorlige, og en infektion forsvinner ikke af sig selv – medicinsk behandling er nødvendig, især hvis larver er vandret fra tarmen til andre kropsdele.

Infektionscyklus

Båndormæg udskilles fra værten (menneske/dyr) i jorden. Infektion sker ved manglende håndhygiejne eller ved indtag af rå/underdanet kød eller forurenet vand. Æg udvikler sig til larver, der kan vandre til andre organer og forårsage alvorlige komplikationer. Indtages larver, bliver de typisk i tarmen med få symptomer. Båndormene vokser, modnes, producerer æg, der udskilles med stolen, og cyklusen gentager sig.

Risikofaktorer og Årsager

Hovedårsager er dårlig hygiejne, forkerte affaldsmetoder og indtag af rå ferskvandsfisk, oksekød eller svinekød. Dværgbåndorm er mest udbredt og kan fuldføre livscyklusen i én værtsorganisme. Reinfektion sker ved manglende håndvask efter toiletbesøg. Smitte kan også ske fra menneske til menneske via forurenet affald. Andre risici: kontakt med husdyr, rejser til udviklingslande, forurenet drikkevand.

Symptomer

Båndorm i tarmen hæfter sig til tarmvæggen og kan forårsage irritation og mild inflammation. Symptoner: synlige båndormsegmenter i stolen, kvalme, svimmelhed, appetittab, mavesmerter, vægttab pga. dårlig næringoptagelse, diaré. Ved larvavandring til andre væv: neurologiske symptomer, anfald, allergiske reaktioner, feber, svækelse, cyster/knopper. Båndormer kan blive op til 15 meter lange og leve op til 20 år.

Forebyggelse

Kog alt kød til mindst 71°C (160°F); kog fisk til det flager; vask håndene grundigt før madlavning; håndter affald korrekt. Søg læge ved symptomer.