Blodsukker-overvågning hos kritisk syge patienter: Risici, mål & håndtering

Kritisk syge patienter står overfor høj risiko for både hyperglykæmi og hypoglykæmi, hver med alvorlige konsekvenser. Aftentlig glukoseovervågning er afgørende for ICU-pleje.

Hyperglykæmi ved Kritisk Sygdom

Årsager:

• Stressrespons: cortisol, katekolaminer, glukagon ↑ → glukoneogenese, insulinmodstand
• Eksogen glukose: IV-væsker, ernæring, medicin
• Medicin-effekter: steroid, vasopressorer

Konsekvenser: Infektionsrisiko ↑, sårheling forsinket, organdysfunktion, dødelighed ↑

Hypoglykæmi ved Kritisk Sygdom

Årsager:

• Nedsat oral indtag
• Insulin/insulin-sekretagoger
• Lever/nyre-dysfunktion, der forringer glukoneogenese
• Sepsis, binyrinsufficiens

Konsekvenser: Kramp, koma, neurologisk skade, død

Evidensbaserede Mål & Overvågning

• Målområde: 140–180 mg/dL (ifølge ADA/SCCM-retningslinjer)
• Frekvens: q1–2t for høj risiko (insulin-infusion, ustabil); q4t for stabil
• Metoder: Arteriel linje (gylden standard), kapillær (point-of-care), kontinuerlig glukoseovervågning (opkommande)
• Hvem overvåger: ICU-sygeplejersker, læger, farmacæuter (protokol-drevet)

Protokolleret insulin-terapi med hyppig overvågning reducerer både hyper- og hypoglykæmi, forbedrer resultater.