Forstå diabetes-typer og sund ernæring

Diabetes-typer

Diabetes deles i to hovedtyper: type 1 (pankreas producerer ikke nok insulin) og type 2 (kroppen kan ikke bruge det producerede insulin). Risikofaktorer type 1: familiel disposition for diabetes/autoimmunesygdomme, virale infektioner i barndommen. Risikofaktorer type 2: familiel disposition, siddende livsstil, overvægt, højt blodtryk.

Næringsværktøjer

Glykemisk indeks (GI)

GI rangerer, hvor hurtigt kulhydrater i en fødevare hæver blodsukkeret. Det måler ikke næringsindhold. Helt GI = hurtig blodsukkerstigning. Lavt GI = jevnere energi, færre spidser. Diabetikere bør målrette lav-GI fødevarer. Blodsukkerspidser kan føre til neuropati, nyresygdomme, blindhed, apopleksi og hjerte-kar-sygdomme.

Kulhydratoptælling

Nogle diabetikere bruger kulhydratoptælling. Gennemsnitligt 45-60 g kulhydrater pr. måltid, justeret efter aktivitetsniveau. Din kostvejleder hjælper med at finde det rigtige beløb. Høje kulhydrat-kilder: pasta, brød, ris, morgenmad, knækbrød, kartofler, mais, desserter. Lavt kulhydrat: bladgrønne grøntsager som spinat, broccoli, grønne bønner.

Diabetes fødevarepyramide

  • Bund (korn/stivelse): 6-11 portioner/dag (fx 1 skive brød).
  • Grøntsager: 3-5 portioner/dag (½ kop kogt / 1 kop rå).
  • Frugt: 2-4 portioner/dag (1 lille frugt / 2 spsk tørret).
  • Mejeri (lavtfedt): 2-3 portioner/dag (1 kop).
  • Kød/erstatning: Max 115-170 g mager kød/dag (1 æg eller ½ kop tofu = 1 erstatning).
  • Top (fedt, sødme, alkohol): så lidt som muligt (½ kop is = 1 portion).

Diabetes