Forståelse af TZD-medicin mod type 2 diabetes

Hvad er TZD-medicin?

Thiazolidinedioner (TZD'er) er lægemidler til behandling af type 2 diabetes. Et hovedproblem ved type 2 diabetes er insulinmodstand – kroppens celler reagerer ikke tilstrækkeligt på insulin. TZD'er sænker denne modstand, så insulin virker bedre og kan transportere glukose fra blodet ind i cellerne til energiproduktion. TZD'er begrænser også leverens produktion af glukose.

Bivirkninger

Ødem (væskeretention)

Proteinet PPAR-gamma findes i nyre og hjerte. I nyrenes samlingsrør regulerer det væskebalance. En 2005-studie fra University of Utah viste, at TZD-stimulering af PPAR-gamma i mus påvirkede det distale nephron (natriumregulering), hvilket fører til væskeretention (ødem) – i alvorlige tilfælde lungeødem.

Knogleproblemer

PPAR-gamma spiller rolle for både blodsukker og knoglemasse. TZD'er påvirker knoglemasse uønsket. En 2006-studie af Dr. Ann V. Schwartz viste, at TZD'er fører til knogletab, især hos ældre kvinder, hvilket øger risiko for knoglerbrud.

Hjerteproblemer

Dr. Steven Nissens 2007-studie viste, at rosiglitazon (Avandia) og pioglitazon (Actos) øger risikoen for hjerteinsufficiens markant (men ikke dødelighed). Det førte til strengere advarsler på pakningen: risiko for hjerteinsufficiens eller forværring af eksisterende hjertesygdom.

Leversvigt

Troglitazon (en TZD) blev knyttet til medicininduceret hepatit (leverbetændelse), i alvorlige tilfælde leversvigt eller transplantation. Troglitazon er ikke længere på markedet, men læger kan teste leverfunktion før og under TZD-behandling. Patienter skal rapportere magesmerter, mørk urin, kvalme eller opkastning.

Vægtøgning

TZD'er binder til PPAR-gamma, hvilket øger glycerolverkines dannelse i celler. Disse binder fedtsyrer og former triglycerider (fedtceller). Nye fedtceller dannes hurtigere, end kroppen forbrænder dem, hvilket fører til vægtøgning.