Omfattende kliniske retningslinjer for depressionbehandling

Forstå depression

Ifølge National Institute of Mental Health er de mest almindelige former majør depressiv lidelse og dystymisk lidelse (dystymi). Ved majør depression er symptomer typisk stærke nok til alvorligt at forstyrre dagligdagen og deaktivere normale funktioner. Man kan opleve en alvorlig episode én gang i livet, men symptomerne vender ofte tilbage. Ved dystymi er symptomer mindre alvorlige, men kan stadig forstyrre velvære og funktion. Man kan også opleve episoder af majør depression.

Andre former: fødselsdepression, sæsonbunden affektiv lidelse (SAD – mangel på sollys), psychotisk depression (hallucinationer/psychose). Depression kan også forekomme i kombination med andre lidelser: angst, alkohol/stoflidelse, diabetes, apoplexi, kræft mv.

Medicin

• Selv ved højt forstyrrende symptomer er der god chance for, at medicin hjælper. Behandling starter ofte med SSRI'er (selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere): sertralin (Zoloft), fluoxetin (Prozac), citalopram (Celexa). Anden mulighed: SNRI'er (selektive norepinefrin-genoptagelses-hæmmere): duloxetin (Cymbalta), venlafaxin (Effexor). Yderligere valg: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva – typisk flere bivirkninger end SSRI/SNRI, men ikke nødvendigvis for dig. Samarbejd med din læge om at finde den rette medicin – det kan tage tid.
• Vigtig advarsel: Antidepressiva kan faktisk forværre depression og udløse selvmordstanker/adfærd. Især hos unge/børn, men potentielt også voksne. Overvåg din adfærd og rapportér ændringer til lægen straks. Gør det samme, hvis du bemærker det hos dit barn.

Psykoterapi

• Psykoterapi er en vigtig del af behandling, og ved milde/moderate symptomer kan den foretrækkes frem for medicin. Ifølge behov kan lægen anbefale kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller interpersonel terapi (IPT). Ved KAT lærer du nye måder at tænke og opføre dig på for at undgå at forværre depression. Ved IPT lærer du at håndtere relationsstress, der forårsager eller forværrer symptomer.
• Konsulter din psykiater eller psykoterapeut for mere om nuværende retningslinjer.