Forståelse af dybe hvidtstofsygdomme: Årsager og symptomer

Hvidt stof danner de dybe dele af hjernen og de overfladiske områder af rygraden. Det består af en fedtstofartig substans, kendt som myelin, omgivet af nervetråde, kaldet axoner. Hvidt stof er omgivet af gråt stof, som vi almindeligt forstår som hjernens overflade. Dens funktion er at hjælpe hjernen med at sende beskeder frem og tilbage mellem nervesystemet og gråt stof. En række sygdomme – herunder multipel sklerose, Alzheimers sygdom, vaskulær demens, leukodystrofi og endda sociopatisk adfærd som pedofili – oprinder i hjernens dybe hvide stof.

Multipel sklerose

Multipel sklerose (MS) er en sygdom i hjernens dybe hvide stof. Kroppens autoimmune system angriber den fedtstofartige substans, eller myelin, i hjernens hvide stof, hvilket forringer dens evne til at sende beskeder frem og tilbage til det centrale nervesystem. Fordi det centrale nervesystem ikke kan sende og modtage beskeder, kan en række symptomer opstå, herunder forlamning og blindhed. Selvom der ikke findes kur for MS, er der en række medicinsk behandlinger tilgængelige for at lindre symptomer eller bremse sygdommens fremskriden.

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er en dødelig sygdom, der påvirker hjernens hvide stof. Ifølge Alzheimer's Association lider 5,3 millioner amerikanere i øjeblikket af sygdommen. Det mest almindelige symptom på Alzheimers er demens, som er hukommelsestab til det punkt, hvor det forhindrer en person i at delta i hverdagslivet. Alzheimers er resultatet af plak og forvirringer, der opstår i hjernens hvide stof, hvilket får hjernescellerne til at dø. Der findes ingen kur for Alzheimers, selvom en række medicinske behandlinger er tilgængelige, herunder kolinesterasehæmmere, vitamin E, memantin og antidepressiva.

Vaskulær demens

Også kendt som multi-infarkt demens, er vaskulær demens resultatet af cerebrovaskulær sygdom og/eller fokale leioner i hjernens dybe hvide stof. Vaskulær demens resulterer i hukommelsestab, uopmærksomhed, hyppig vandringsdrift eller tab af retningssans, mangel på blære- eller tarmkontrol og følelsesmæssig volubilitet. Selvom der ikke findes kur, kan antipladeletmidler og galantamin gives for at bremse fremskriden af vaskulær demens.

Leukodystrofi

Leukodystrofi, nogle gange kaldet metakromatisk leukodystrofi, er en genetisk sygdom, der påvirker hjernen, hæmmer væksten af hvide stof og forårsager dets endelige degeneration. Spædbarn født med leukodystrofi mangler det enzym, der bryder sulfatider ned, som akkumulerer i hjernens hvide stof og ødelægger det til sidst. Børn med leukodystrofi mister progressivt deres evne til at tænke og fungere. De mister evnen til at spise, gå, høre og/eller se. Der findes ingen kur for leukodystrofi. Den eneste behandling indtil nu er knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation, som bremser sygdommens fremskriden.

Sociopatisk adfærd

»Journal of Psychiatry Research« har publiceret studier udført af forskere fra Center for Addiction and Mental Health i Toronto og Yale University, der knytter sociopatiske tendenser, som pedofili, til mangel på hvide stof i hjernen. Studierne viste, at responsen fra det hvide stof i hjernen hos pedofile er signifikant forskellig i tænkemønster end hos ikke-pedofile. Dr. James Cantor konkluderer, at en utilstrækkelig respons eller funktion af hvide hjernestof kan resultere i deviant sociopatisk adfærd.