Forståelse af anfal: Årsager, symptomer og typer

Hvad er et anfal?

Et anfal er resultatet af en abnorm elektrisk øget aktivitet i hjernen. Anfal forbinder man ofte med alvorlige kramper, men det er ikke altid tilfældet. Symptomer kan inkludere hukommelsestab, emotionelle forandringer, forandret sansning (hud), forandret visuelt indtryk, nedsat muskelkontrol, rystelser og kramper. Anfal deles ofte i to klasser: epileptiske anfal og ikke-epileptiske anfal. Hovedårsagerne udforskes nedenfor.

Epilepsi

En af de mest velkendte årsager til anfal er epilepsi. Epilepsi er en tilstand, hvor en person oplever anfal, der er spontane og gentagne. Epilepsi kan have en påviselig årsag eller være idiopatisk (uden synlig årsag). De mest almindelige årsager er tilstande, der permanent skader hjernen: apopleksi, degenerative tilstande som Alzheimers, traumer, tumorer og infektioner. Epileptiske anfal tenderer at foregå i familier med historie for anfal/epilepsi. Hovedforskellen mellem epilepsi og andre anfallsformer er gentagelsen af anfal, snarere end årsagen.

Afbrud/abstinens

En række stoffer, både lovlige og ulovlige, kan forårsage anfal under afsætning. Anfal er almindelige ved afsætning af tungt alkoholforbrug. Lovlige mediciner som tricykliske antidepressiva, nogle antibiotika, lithium, barbiturater og narkotika kan alle forårsage anfal ved afsætning. Ulovlige stoffer som kokain, heroin og PCP kan skabe afsætningsrelaterede anfal. I de fleste tilfælde erstatter stoffet en neurotranstmitter i hjernen. Når stoffet fjernes, kæmper hjernen for at balancere mængden af neurotranstmittere, med abnorm hjerneaktivitet som resultat.

Fysisk traume

Fysisk traume til hjernen kan være ansvarligt for anfal. Hjernen fungerer ved at sende biokemiske og elektriske impulser gennem flere lover og cortexomrader. Skade på næsten enhver del kan forstyrre eller mangle disse signaler, med flere anfallstyper som følge. Fx kan skade på frontalloben forstyrre emotionelle tilstande, mens skade på motorkortiksen kan påvirke vilkårlig muskelkontrol. Blødninger i hjernen kan forårsage alvorlig skade og føre til anfal.

Infektioner og metaboliske tilstande

Infektioner kan føre til anfal. Som hovedregel er det infektioner, der påvirker det centrale nervesystem eller hjernen. Eksempler: encefalitis, meningitis, HIV.

Visse metaboliske tilstande kan også føre til anfal. Leversvigt og tilknyttede forhøjede toksinniveauer kan producere anfal. Blodsukkerimbalance (hyper-/hypoglykæmi) kan generere anfal, hvis de ikke justeres. Utilstrækkelig iltning af hjernen (hypoksi) kan også føre til anfal.

Degenerative lidelser

Anfal er ofte en komponent i degenerative lidelser. Det skyldes, at de fleste degenerative lidelser opstår p.g.a. nedbrud i evnen til at overføre signaler effektivt i hjernen eller kroppen. Eksempler: Alzheimers sygdom, cerebral parese, Tay-Sachs sygdom.