Blodtype-arv: Kan type O og type AB forældre få et type O barn?

Kort svar: Nej. Under standard Mendelsk genetik er et type O barn umuligt fra en type O (genotype ii) og type AB (genotype I^AI^B) parring. Sandsynligheden er 0%, ikke 25% som nogle gange fejlagtigt påstås. Her er den genetiske opdeling.

ABO-genetik opfriskning

• Tre alleler eksisterer ved ABO-lokus: I^A, I^B (kodominante), og i (recessiv).
• Type O genotype: ii (to recessive alleler).
• Type AB genotype: I^AI^B (et A og et B allel; intet i allel).

Punnett-kvadrat: Type O (ii) × Type AB (I^AI^B)

	IA (fra AB-forælder)	IB (fra AB-forælder)
i (fra O-forælder)	IAi → Type A	IBi → Type B
i (fra O-forælder)	IAi → Type A	IBi → Type B

Mulige barns blodtyper

• Type A (I^Ai): 50% sandsynlighed
• Type B (I^Bi): 50% sandsynlighed
• Type O (ii): 0% — AB-forælderen har intet i allel at bidrage med.
• Type AB (I^AI^B): 0% — O-forælderen har intet I^A eller I^B allel at bidrage med.

Hvorfor fejlen opstår

Misforståelsen opstår typisk fra fejlagtig antagelse om at AB-forælderen kan give et "O" allel. I standard genetik er AB-genotypen strengt I^AI^B; der er intet recessivt i allel til stede. Enhver kilde der nævner "OO" som mulig genotype for dette kryds er fejlbehæftet.

Ekstremt sjældne undtagelser

• Cis-AB-variant: En sjælden allel hvor A og B specifsiteter er kodet på en enkelt kromosom. Et individ med genotype cis-AB / i ville fenotypisk fremstå som type AB men kunne give i allelen, hvilket gør et type O barn teoretisk muligt. Dette er utroligt sjældent og populations-specifikt.
• Kimerisme eller somatisk mutation: Teoretiske mekanismer uden klinisk relevans for rutinemæssig rådgivning.

Konklusion: I standard genetik kan et type O × type AB par kun få type A eller type B børn. Et type O barn i dette scenarie bør prompte undersøgelse af non-paternitet, en sjælden cis-AB-variant, eller laboratorie-fejl.