Blodprop vs. serum: Sammensætning, separation og laboratorisk betydning

Når blod koagulerer, skilles det i to forskellige fraktioner med forskellig sammensætning og diagnostisk anvendelse.

Prop (Den faste fase)

• Sammensætning: Fibrin-netværk (polymeriseret fibrinogen) der fanger erythrocyter, leukocyter, trombocyter.
• Udseende: Mørk rød, gelatinøs masse.
• Dannelse: Trombin kløver fibrinogen → fibrin-monomerer → polymeriserer → krydslinket af Faktor XIIIa.
• Nøglepunkt: Indeholder cellulære elementer og koagulationsfaktorer (forbruget).

Serum (Den flydende fase)

• Sammensætning: Plasma minus fibrinogen og koagulationsfaktorer forbruget i koagulation. Beholder: vand, elektrolyter, albumin, globuliner (antistoffer), lipider, glukose, hormoner, cytokiner, lægemidler, metabolitter.
• Udseende: Klar, halmgul (hæmolyse = rosa/rød; lipemi = skyet; ikterus = mørk gul).
• Dannelse: Lad helblod koagulere (30–60 min ved stuetemp) → centrifuge → overfladeløsning = serum.

Plasma vs. Serum

Egenskab	Plasma	Serum
Antikoagulans	Ja (EDTA, citrat, heparin)	Nej (koagulerer naturligt)
Fibrinogen	Til stede	Fraværende
Koagulationsfaktorer	Til stede	Udarmet
Cellulære elementer	Til stede (hvis ikke centrifugeret)	Fraværende (fanget i prop)
Volumen-udbytte	~55 % af blod	~45–50 % af blod
Almindelige tests	CBC, koagulation, glukose (glykolyse hæmmet)	Kemi, immunologi, serologi, TDM, hormoner

Laboratorisk betydning

• Serum foretrækkes til de fleste kemi/immunoassays (ingen fibrinogen-interferens, stabile analytter).
• Plasma kræves til koagulationsstudier, lactat (glykolyse), nogle moleculære tests.
• Hæmolyse, lipemi, ikterus påvirker begge men tolkes forskelligt.

Forståelse af prop/serum-forskellen er fundamentalt for flebotomi, prøvehåndtering og testudvælgelse.