Ibn al-Nafis: 13. århundredes opdagelse af pulmonal cirkulation

Historisk gennembrud

I det 13. århundrede beskrev Ibn al-Nafis (1210–1288), en persisk læge, der arbejdede i Kairo, korrekt pulmonal cirkulation i sin Kommentar til Avicennas Kanon (Sharh al-Qanun fi al-Tibb) – 350 år før William Harvey.

Vigtige bidrag

• Afviste Galen: Galen lærte, at blod passede fra højre til venstre hjertekammer via usynlige porer i skillevæggen. Ibn al-Nafis beviste, at skillevæggen er intakt.
• Pulmonal kredsløb: Blod strømmer fra højre hjertekammer → lungelunkarter → lunger (gasudveksling) → lungelunkvene → venstre forhøjle.
• Koronar cirkulation: Beskrev næring af hjertemuskel via koronararterier, ikke fra hjertekammer-blod.
• Hjerte-klapper: Noterede, at klapper forhindrer tilbage-strøm.

Kontekst og arv

• Baseret på anatomi-ræsonnement, ikke disektion (på grund af religiøse begrænsninger).
• Værk i stor grad ukendt i Europa indtil 20. århundredes genopdagelse.
• Harveys De Motu Cordis (1628) beskrev uafhængigt systemisk cirkulation, bygget på lignende principper.

Betydning

Ibn al-Nafis' indsigt var et milepæl i fyisiologien, der demonstrerede logisk deduktions kraft i videnskab. Han er nu anerkendt som den første til at beskrive pulmonal cirkulation korrekt.