Hvad ville der ske, hvis du får den forkerte type blod under en infusion?
Øjeblikkelige reaktioner:
- Hæmolyse: De transfunderede blodceller er muligvis ikke kompatible med modtagerens blodtype, hvilket fører til en proces kaldet hæmolyse. Dette sker, når modtagerens immunsystem angriber og ødelægger de transfunderede røde blodlegemer. Ødelæggelsen af røde blodlegemer frigiver hæmoglobin, som kan beskadige nyrerne og forårsage nyresvigt.
- Anafylaksi: I nogle tilfælde kan inkompatible blodtransfusioner udløse en øjeblikkelig og alvorlig allergisk reaktion kendt som anafylaksi. Symptomer kan omfatte vejrtrækningsbesvær, hævelse af ansigt og hals, nældefeber og et hurtigt blodtryksfald. Denne reaktion kan være livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Forsinkede reaktioner:
- Forsinkede hæmolytiske reaktioner: I nogle tilfælde kan en transfusionsreaktion forekomme flere dage eller endda uger efter transfusionen. Dette er kendt som en forsinket hæmolytisk reaktion og kan være udfordrende at diagnosticere. Det sker, når modtagerens immunsystem langsomt ødelægger de transfunderede røde blodlegemer.
- Graft-versus-host-sygdom (GVHD): Dette er en sjælden, men potentielt alvorlig komplikation, der kan opstå efter at have modtaget blodtransfusioner fra en donor med et andet immunsystem. Ved GVHD angriber og beskadiger de transfunderede hvide blodlegemer (lymfocytter) modtagerens væv og organer, hvilket fører til forskellige sundhedsproblemer.
Symptomer på en transfusionsreaktion kan variere afhængigt af reaktionens sværhedsgrad og kan omfatte:
- Feber
- Kuldegysninger
- Kvalme
- Opkastning
- Åndenød
- Brystsmerter
- Rygsmerter
- Forvirring
- Nedsat urinproduktion
- Misfarvet urin (rød eller brun)
Forebyggelse:
For at minimere risikoen for transfusionsreaktioner tages der strenge foranstaltninger på hospitaler og blodbanker for at sikre korrekt blodtypebestemmelse og kompatibilitetstest, før transfusioner udføres. Disse foranstaltninger omfatter:
- Blodtype: Før en transfusion testes modtagerens blod for at bestemme deres blodtype og Rh-faktor.
- Cross-Matching: Modtagerens blod blandes med en prøve af donorblod for at kontrollere forenelighed. Hvis blodcellerne ikke reagerer negativt på hinanden, kan transfusionen fortsætte.
- Patientidentifikation: Omhyggelige procedurer for patientidentifikation følges for at sikre, at den korrekte patient modtager den tilsigtede blodtransfusion.
På trods af disse forholdsregler kan transfusionsreaktioner stadig forekomme i sjældne tilfælde. Derfor er det vigtigt for sundhedspersonale at overvåge patienter nøje under og efter blodtransfusioner for at identificere eventuelle tegn på bivirkninger og give hurtig behandling, hvis det er nødvendigt.
Blood Disorders