Myelodysplastisk syndrom (MDS): Diagnose, undergrupper og behandling

Hvad er MDS?

Myelodysplastiske syndromer (MDS) er en gruppe klonale knoglemarvsforstyrrelser, karakteriseret ved dysplastisk (anormal) blodcelleproduktion, cytopenier (lavt blodtal) og risiko for progression til akut myelogen leukæmi (AML). Hyppigst hos ældre (median alder ~70 år).

WHO-klassifikation 2022 (hovedtyper)

• MDS med lavt blaste-tal (MDS-LB) – undergrupper efter cytopeni-type og ringesideroblastter.
• MDS med forøget blaste-tal (MDS-IB1, IB2).
• MDS med isoleret del(5q).
• MDS/MPN overlab (f.eks. CMML).
• Klassificering baseret på: Blodtal, blaste-% i marv/blod, cytogenetik, mutationer (SF3B1, TP53, ASXL1, TET2, DNMT3A m.fl.).

Årsager

• De novo (primær): Ingen kendt årsag (~80%). Alder, genetisk prædisposition, miljø.
• Sekundær (terapi-relateret - t-MDS): Efter kemoterapi (alkylrerende, topoisomerase-hæmmere) / stråleterapi. Ofte TP53-mutationer, komplekst karyotype, dårligere prognose.
• Eksposition: Benzen, tungmetaller, pesticider (svagere evidens).

Symptomer (skyldes cytopenier)

• Anæmi (lavt Hb): Træthed, dyspnø, blåt syn, hjertespalpit.
• Neutropeni (lavt hvide): Gentagne/alvorlige infektioner.
• Trombocytopeni (lavt pladeletter): Blødning, petechier, blåmærker.

Mange er asymptomatiske i tidlig fase (tilfældig fund ved blodprøve).

Diagnose

1. Blodstatus (CBC) med differentialtælling + blodsmør (morfologi).
2. Knoglemarvaspirat + biopsi: Dysplasi-vurdering (≥10% i ≥1 linje), blaste-%, jernfarvning (ringesideroblastter), cytogenetik (karyotype), FISH, NGS-mutationspanel.
3. Udeluk andre årsager til cytopeni/dysplasi (B12/folat, kobber, HIV, medicin, autoimmun, MDS/MPN overlab).

Prognostikering (IPSS-R / IPSS-M)

Revideret International Prognostic Scoring System (IPSS-R) og Molecular IPSS (IPSS-M) integrerer cytogenetik, blaste-%, cytopenier, mutationer. Giver risikogrupper: Meget lav, Lav, Intermediær, Høj, Meget høj. Median overlevelse varierer fra >8 år (meget lav) til <1 år (meget høj).

Behandling (risikoadjusteret)

Lav risiko (symptomatisk anæmi hovedproblem)

• Erytropoietin-stimulerende agenter (ESA: epoetin, darbepoetin) – hvis S-EPO lavt <500 IE/L og ingen transfusioner.
• Luspatercept (nyere, TGF-β fælde) – ved ringesideroblastter / ESA-refraktær.
• Transfusioner ved symptomatisk anæmi (jukse jernoverload – kelationsterapi ved >20 enheder / ferritin >1000).
• Lenalidomid – specifikt ved isoleret del(5q) (høj responsrate).

Høj risiko / yngre passende patienter

• Allogen knoglemarvstransplantation: Eneste kurativ mulighed. Alder, komorbiditet, donor-tilgængelighed avgørende. Non-myeloablativ konditionering udvider til ældre.
• Hypomethylaterende agenter (HMA): Azacitidin (SC/IV) eller decitabin (IV). Forlænger overlevelsen, kan reducere blaste-%, forbedre cytopenier. Standard ved ikke-transplantationskandidater med højere risiko.

Understøttende

• Infektionsprofilakse (ved alvorlig neutropeni), jernkelation, vaccinationer, ernæring.

Opfølgning

Regelmæssig blodstatus (1-3 mdr), symptomvurdering, gentagen marvprøve ved progresjon.