Rh-negativ blodtype og graviditet: Risici og forebyggelse
Hvad er Rh-faktoren?
Rh-faktoren (Rhesus) er et protein på overfladen af røde blodceller. Ca. 85% er Rh-positiv (har proteinet), 15% er Rh-negativ (mangler det). Det påvirker ikke sundheden – undtagen ved graviditet.
Rh-inkompatibilitet
Hvis en Rh-negativ kvinde er gravid med et Rh-positiv barn (far er Rh-positiv), kan moders blod blive sensibiliseret ved kontakt med barnets røde celler (under graviditet, fødsel, abort, amniocentese). Moderen danner anti-D antistoffer, der kan krydse plazentaen og angribe barnets røde celler i en følgende graviditet.
Konsekvenser for barnet (HDFN – Hemolytisk sygdom hos foster/nyfødt)
- Fosteranæmi (let til alvorlig)
- Ikterus (bilirubin-neurotoksicitet → kernikterus/hjerneskade)
- Hydrops fetalis (generel ødem, hjertesvigt – livstruende)
- Dødfødsler
Forebyggelse – Anti-D immunprofilakse (RhoGAM)
Dette er en af de mest succesfulde forebyggelsesindsatser i medicinens historie.
- Rutine ved 28. uge: 300 µg anti-D IM (eller 1500 IE) til alle Rh-negative gravide.
- Efter fødsel: Hvis barn er Rh-positiv → ny dose inden 72 timer.
- Ved "sensibiliserende begivenheder": Abort, ectopic graviditet, amniocentese, CVS, blødning, trauma, ekstern vendning – gives anti-D så snart muligt.
Anti-D binder eventuelle fetal røde celler i moderskredsløbet, før immunsystemet kan reagere.
Hvis sensibilisering allerede er sket
Anti-D virker ikke. Kræver specialiseret overvågning:
- Antistoftitrer i moderskredsløb (kvartalsvis, hyppigere ved stigende titrer).
- Fosterovervågning: Doppler-ultralyd af arteria cerebri media (MCA-PSV) for at vurdere anæmi.
- Intrauterin transfusion (IUT) ved anæmi.
- Tidlig udløsning/kejsersnit ved alvorlig anæmi.
Vigtige punkter
- Rh-negativ kvinde + Rh-positiv mand → risiko (men far kan være heterozygot → 50% chance for Rh-negativt barn).
- Første graviditet sjældent påvirket (sensibilisering sker typisk ved fødsel).
- Anti-D er sikker, givet IM, ingen risiko for HIV/hepatitis (virusinaktiveret).
- Alle Rh-negative gravide bør have blodtype + antikroppscreening tidligt i graviditeten.
Blodsygdomme
- Vitamin K-afhængige faktorer: Forståelse af blodkoagulation og mangel
- Hyperkalcæmi: Forhøjet kalcium – fysiologi, årsager og behandling
- Bloddonationsdage: Hvordan de fungerer & hvorfor de er livsvigtige
- Myelografi forberedelses-checkliste: Hvad man skal gøre før rygrads-billeddiagnostik
- Uregelmæssig livmoderblødning: Årsager til mellemblødning og hvornår du skal læge
- AB-blodtype: Universel plasma-donor og universel rødt-blodlegeme-modtager
- Global blodtypefordeling: O+ mest almindelig, AB- sjældnest
