Blodgasanalyse: Forstå ilt, CO2 og pH-værdier

Hvad er en blodgasanalyse?

Ifølge NIH måler blodgas: ilt (pO₂), kuldioxid (pCO₂) og syre-base balance (pH) i arterielt blod. Den afslører, hvordan lungerne, nyrene og metabolismen fungerer.

Hvorfor bestiller lægen en blodgas?

• Vurdering af lungefunktion og respiratorisk status.
• Kontrol af ilt-terapi effekt (ventilator, nasale kanyl).
• Information om nyrefunktion og metabolisk tilstand (acidose/alkalose).
• Beslutningsgrundlag for ventilator-indstillinger, ilt-behandling, bicarbonat-givelse.

Forberedelse

• Ingen speciel forberedelse (fasting ikke nødvendig).
• Patienter på ilt-terapi: samme ilt-koncentration i mindst 20 min. før prøvetagning for stabil måling.

Hvordan prøven tages

1. Huden renses med alkohol-servet.
2. Lille sprøjte (hepariniseret) indsættes i en artier (typisk radialis på håndled, nogle gange femoralis i lysken eller brachialis i armbugen).
3. Artierprøve er mere smertefuld end veneprøve – lokalbedøvelse (lidokain) kan tilbydes.

Efter prøvetagning

• Tryk på punkteringsstedet i 5–10 min. (længere ved antikoagulation) for at forhindre hematom.
• Kortvarig pulserende smerte / kløe er normal.
• Ved alvorlig smerte, udstråling, blødning, faldende puls – kontakt læge straks.

Vigtige parametre og normalværdier (ca.)

Parameter	Normalværdi (arterielt)	Klinisk betydning
pH	7,35–7,45	Acidose (<7,35) / Alkalose (>7,45)
pCO₂ (kPa / mmHg)	4,7–6,0 / 35–45	Respiratorisk komponent (hypo-/hyperventilation)
pO₂ (kPa / mmHg)	10,7–13,3 / 80–100	Oxygenering (hypoxemi < 80 mmHg)
HCO₃⁻ (mmol/L)	22–26	Metabolisk komponent (nyre/buffer)
Base Excess (mmol/L)	-2 til +2	Metabolisk afvigelse fra normal
SaO₂ (%)	> 95 %	Iltmætning

Disclaimer: Tolkning af blodgas kræver klinisk kontekst – kun læge kan diagnosticere.