Vasodilatation: Definition, mekanismer og klinisk betydning

Vasodilatation (eller vasodilatation) er udvidelse af blodkar på grund af afslappelse af vaskulært glat muskulatur, øger blodgennemstrømning og mindsker vaskulær modstand.

Fysiologiske udløsere

• Metabolisk behov (motion, hypoksi) – lokale metabolitter (adenosin, K⁺, H⁺, CO₂).
• Endoteliale faktorer – nitric oxid (NO), prostacyclin (PGI₂), EDHF.
• Nevrale – fratrækning af sympatisk tone, kolinerge vasodilatator-fibre.
• Termoregulering – kutan vasodilatation til varmeafledning.

Farmakologiske vasodilatatorer

• Arterielle: Hydralazin, minoxidil, CCB'er, nitrater – reducerer efterlad (HT, HJ).
• Venøse: Nitrater – reducerer forlad (angina, akut HJ).
• Blandede: ACE-hæmmere, ARB'er, nitroprussid.

Klinisk relevans

• Essentiel for at matche perfusion til metaboliske behov.
• Terapeutisk mål ved hypertoni, hjerteinsufficiens, angina, pulmonal hypertoni, Raynaud's.
• Ekscessiv/upassende vasodilatation → hypotoni, chok (septisk, anafylaktisk, nevrogensk).