EDTA-blodterapi: Hvad Det Er & Hvordan Det Virker

Funktion

EDTA (ethylendiamintetraeddikesyre) er en kunstig aminosyre, der injiceres i blodstrømmen for at hjælpe med at reducere tilstedeværelsen af tungmetaller, såsom kviksølv eller bly. Ifølge American Heart Association (AHA) binder disse metaller sig til EDTA for at danne en forbindelse, der forlader kroppen gennem urinering. Fordi EDTA også binder calcium, har forskere foreslået, at det kan hjælpe med at genåbne blokerede arterier, men AHA siger, at dette ikke er videnskabeligt bevist.

Proces

Processen, hvorved EDTA søger og hæfter sig til mineraler i blodstrømmen, er kendt som "kelation". Brugen af EDTA kaldes "kelationsterapi". Mayo Clinic beskriver kelationsterapi som en kur på fem til 30 behandlinger, hvoraf hver kan tage flere timer. ACS bemærker, at terapien i nogle tilfælde har taget op til 100 behandlinger over flere år. Patienter genoptager ofte daglige aktiviteter efter hver behandling.

Teorier/Spekulationer

Forskere har påstået, at EDTA kan forbedre blodgennemstrømning og hjælpe med at forebygge hjerte-sygdom og aterosklerose. AHA modsiger, at disse positive effekter kan tilskrives livsstilsændringer – såsom kost, motion og rygeophør – der fulgte med kelationsterapi. ACS tilføjer, at kelationsterapi ikke er bevist at kurere kræft og faktisk kan øge risikoen for kræft.

Advarsel

AHA har konkluderet, at EDTA ikke er en helt sikker alternativ til andre behandlinger, ved at bemærke, at det kan forårsage knoglemarv-depression, hjertesvigt, allergiske reaktioner, nyresvigt og respiratorisk arrest. Mayo Clinic bemærker også, at umiddelbare bivirkninger inkluderer lavt blodtryk, opkastning, kvalme, feber og hovedpine.

Folkesundheds-advisering

FDA har forbundet 11 dødsfald i USA med to separate lægemidler, der almindeligt kendt som EDTA: Endrate og Calcium Disodium Versenate. Den første bruges til at behandle tungmetal-forgiftning, og den sidste er godkendt til patienter med høje blodcalcium-niveauer. FDA har udstedt en Folkesundheds-advisering for at forhindre forvirring mellem lægemidlerne, som allerede har vist sig livsfarlig i fem tilfælde, per 2007.