Bilirubin: Metabolisme, klinisk betydning og laboratoriemåling

Bilirubin: Endprodukt af heme-katabolisme

Bilirubin er det endelige produkt af heme-afbrydning fra hemoglobin og andre heme-proteiner.

Metabolisk vej

1. Hemoglobin-afbrydning: Makrofager (milte, lever, benmarg) fagocytoser senescente røde blodlegemer → globin genbrug, heme → biliverdin (via heme-oxygenase, frigiver Fe²⁺, CO).
2. Biliverdin → Bilirubin: Biliverdin-reduktase (NADPH-afhængig) reducerer biliverdin til ukonjugeret bilirubin (UCB, indirekte).
3. Transport: UCB binder albumin (høj affinitet) → blodstrøm.
4. Leveropptag: OATP1B1/1B3-transporter → hepatocyt.
5. Konjugering: UGT1A1 glukuroniderer UCB → bilirubin-diglukuronid (konjugeret, direkte) – vandopløselig.
6. Ekskretion: MRP2 pumper i galdekanalikler → tarmen.
7. Intestinal destination: Tarmflora → urobilinogen → stercobilin (fæces, brun) + urobilin (urin, gul). Noget reabsorberes (enterohepatisk cirkulation).

Klinisk betydning

• Ukonjugeret hyperbilirubinæmi: Hemolyse, Gilberts syndrom, Crigler-Najjar syndrom, neonatal fysiologisk ikterus.
• Konjugeret hyperbilirubinæmi: Hepatocellulær (hepatit), cholestatisk (obstruktion, PSC, medicin-induceret), Dubin-Johnson syndrom, Rotor syndrom.
• Kernikterus: UCB-neurotoksicitet hos nyfødte (umoden blod-hjerne-barriere).

Laboratoriemåling

• Total bilirubin = ukonjugeret + konjugeret.
• Direkte (konjugeret) målt ved diazo-reaktion; indirekte = total − direkte.

Bilirubin-omsætning: ~250–350 mg/dag hos voksne. Et vindue til heme-metabolisme, leverfunktion og biliær integritet.