Astma-angreb patofysiologi: Hvordan luftvejs-systemet påvirkes

Astma er kronisk luftvejs-inflammation med bronchial hyperreaktivitet. Under et angreb påvirkes flere strukturer:

1. Bronkier (Store luftveje)

• Gladmuskel-kontraktion (bronkokonstriktion) → lumen-fornæring.
• Mukøs ødem og inflammatorisk celle-infiltration.
• Ekstraordinær slem-sekretion fra kalciform-celler og sub-mukøse kirtler.

2. Bronkioler (Små luftveje)

• Hovedsted for luftstrøms-obstruktion; inflammation, konstriktion, slem-propfning.
• Tab af elastisk retraktur → luft-fangst, hyperinflation.

3. Slem-producerende apparat

• Kalciform-celle-hyperplasi → tyk, tenacious slem propper luftveje.
• Påvirket mukociliær clearance (cilia-dysfunktion fra inflammation).

4. Alveoler

• Normalt uskyldt ved milde-moderate angreb.
• Ved alvorlige angreb: ventilations-perfusions-mismatch, hypoxæmi; mulig atelectase fra slem-proppe.

5. Åndedræts-muskler

• Midterhude og intercostale arbejder mod høj modstand → træthed, tilhørende muskel-brug (sternocleidomastoideus, scalenus).
• Paradoksal abdominal bevægelse indikerer træthed.

Kliniske korrelater

Væsende (luftvejs-fornæring), hoste (slem), åndedrætsbesvær (arbejde ved åndedræt), bryst-spænding (dynamisk hyperinflation). Behandling målretter inflammation (ICS), bronkokonstriktion (SABA/LABA) og slem (hydrering, mukolytika).