Dysleksi vs. Dysgrafi: Forskellige lærevanskeligheder – Sammenligning og intervention

Dysleksi og dysgrafi er begge specifikke lærevanskeligheder, der påvirker gevidsthed, men de stammer fra forskellige kognitive deficitter og kræver skræddersyede interventioner.

Dysleksi: Sprogbaseret læsevanskelighed

Kernedeficit: Fonologisk procesering – vanskeligheder med at knytte lyde (fonemer) til bogstaver (grafemer).

• Langsom, unøjagtig dekodning (læsning af ord)
• Dårlig stavepræstation (kodning)
• Læseforståelse lidt på grund af dekodnings-flaskehals
• Kan have hurtig benævnelses-, arbejds hukommelses-deficitter

Dysgrafi: Skrive motor/output vanskelighed

Kernedeficit: Ortografisk kodning og/eller finmotorisk planlægning til skriftlig output.

• Ulæselig, langsom, anstrengelig håndskrift
• Uensartet bogstavformering, mellemrum, størrelse
• Vanskeligheder med at organisere tanker på papir (udtrykkende skrivning)
• Stavefejl men adskilt fra fonologisk deficit
• Ofte samforekommer med udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse (DCD)

Sammenligning

Kan være sløv men ikke primær

Egenskab	Dysleksi	Dysgrafi
Primært domæne	Læsning/sprog	Skrivning motor/output
Kernedeficit	Fonologisk procesering	Ortografisk-motor integration
Læsning	Foreskudt dekodning/fluent	Typisk intakt
Håndskrift	Primær forstyrrelse
Stavefejl	Fonologiske fejl	Ortografiske/motoriske fejl
Nøgleintervention	Struktureret gevidsthed (Orton-Gillingham)	Eksplicit håndskriftsundervisning, tastaturtræning, ET, grafiske organisatorer

Overlapp og komorbiditet

30–50 % af børn med dysleksi har også dysgrafi. Begge gavner af tidlig identifikation, IEP/504-tilpasninger, assisterende teknologi (tekst-til-tale, tale-til-tekst) og målrettet reparation.