Angstmedicin til Alzheimer: Muligheder og forskning

Historik

Tidlig 1900: Dr. Alois Alzheimer obducerer kvinde med årsager til forvirring/hukommelsesproblemer. Finder plakker på nervceller og revne fibrer inde i celler. Sygdommen bærer hans navn. Alzheimer = langsom, progressiv hjernesygdom. Starter med korttidshukommelsestab → util evne til at resonnere, udføre simple opgaver, bruge sprog, normal adfærd. Symptomer typisk efter 70 år, men tidlig debut kan ske fra 40 år. 50 % af tidlig debut er genetisk; ved sen debut har 50 % af 85+ åris risiko.

Typer af symptomer

Alzheimer giver kognitiv aftagelse (hukommelse, forståelse, tænkning, resonnering, dommekraft) og psykiatriske symptomer (depression, angst, agitation, aggression, hallucinationer, vanvid, fejlagtig identitet). Psykiatriske symptomer falder under BPSD (behavioral and psychological symptoms of dementia). Behandling af BPSD er lige så vigtig som kognitiv – ubehandlet giver ekstrem stress/angst for patient og pørørende.

Forebyggelse/Løsning: Ikke-medicinsk første

Diagnostik af BPSD starter med miljø- og fysisk vurdering. Fremmed plejer → skift plejer. Ledssmerter → smertestillende. Søvnvanskeligheder → stop eftermiddagssøvn. Hvis symptomer fortsætter: medicin (mål: behandle psykiatriske symptomer, ikke sedere).

Teorier/Spekulation: Nuværende midler

Få midler specielt til psykiatriske symptomer ved Alzheimer. Lorazepam (benzodiazepin): angst/depression fra angst. Virker på hjerne/nervøst system → beroligende. Tablet/væske, 2–3 gange dagligt. Oxazepam (benzodiazepin): angst, agitation fra alkoholafvænning. Tablet/kapsel, 3–4 gange dagligt. Begge ikke specielt til Alzheimer, men brugt ved mild/moderat angst. Risperidon (antipsykotisk): godkendt til alvorlig angst/aggression ved Alzheimer, IKKE anbefalet til mild/moderat angst. Nogle gange antidepressiva til mild depression og sovemedicin til søvnforstyrrelser.

Potenziale: Fremtidig forskning

Forskere arbejder på bedre diagnostik og forebyggelse. Forbedret MRI/PET kan identificere risikopatienter. Forsknings-MRI bruges til at se, hvordan angstmedicin påvirker hjernen. Blod, urin, ryghvirvelsvæske undersøges som biomarkers. Løbende arbejde med medicin/vacciner til forebyggelse/stop. Motion og sundt hjerte kan afværge Alzheimer-effekter.