Forstå Demens: Genkend Tegn og Søg Diagnose

Et vis grad af hukommelsestab er normalt med alderen. Men når intellektuel funktionsudsætning bliver så alvorlig, at den påvirker dagligdagen, taler man om demens. Hos 65+ år er de hyppigste årsager (ca. 75 % af tilfældene) Alzheimers sygdom, vaskulær demens (fornæring/blokering af hjernens blodkar eller apopleksi) eller en kombination. Viser din ægtefælle tegn på demens, søg diagnose og behandling så tidligt som muligt – tidlig intervention kan bremse sygdommens fremskriden.

Fremgangsmåde

1. Notér de første tegn på hukommelsessvigt hos din ægtefælle. Du kender ham/hen bedst. Vær opmærksom på glemme, forvirring ved almindelige opgaver, desorientering i kendte omgivelser, svært ved at finde ord. Hold logbog over specifikke begivenheder.

2. Diskuter dine bekymringer med din ægtefælle. Det kan være fristende at nægte problemet, men at stå til det er afgørende. Hvis din partner ikke har nævnt det, kan det skyldes frygt eller skam. At tale åbent om det giver lettelse for begge dele.

3. Book tid hos jeres praktiserende læge sammen. Hvis lægen finder bekymringen berettiget, henvises I til en specialist i aldersrelaterede tilstande (gerontolog), der udfører tests for at fastslå om symptomerne passer til demens og hvilken sygdom der ligger til grund.

4. Søg en anden mening, hvis I ikke er fuldt tilfredse. Mange praktiserende læger overser tidlige demenstegn eller undlader at vække emnet af frygt for at forstyrre patienten. Hvis symptomer afvises som "intet at bekymre sig for", få en anden vurdering.

5. Lær alt muligt om forventningerne ved en demensdiagnose. For plejere af Alzheimer og andre progressive former er det fortvivlende at se en kær gradvist glide væk, men psykologisk forberedelse hjælper. En støttegruppe med andre i samme situation reducerer isolationen.

6. Tag også vare på dig selv. Ingen ved præcis hvad der forårsager Alzheimer, og sikker diagnose kan først stælles efter obduktion. Men studier 2008–2010 viser, at voksne, der plejer ægtefæller med demens, har markant øget risiko for selv at udvikle demens. Teorier peger på stress, kost eller ukendte fælles miljøfaktorer.