Forstå Demens: Kliniske Symptomer, Diagnose og Behandling

En klinisk beskrivelse af demens handler om undersøgelse og behandling af patienter med demens. For at forstå, hvordan man undersøger og behandler demensramte, skal man have en grundlæggende forståelse af den symptomgruppe, der forårsager progressivt hukommelsestab og andre intellektuelle tab.

Definition

• Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) definerer demens som fald i mange intellektuelle funktioner hos en patient. Vanskeligheder kan omfatte: sprogproblemer, planlægning og dommekraft, simple beregninger, muskulær bevægelse samt hukommelsestab. Demens skyldes ikke aldring; syndromet har mange årsager: hjernesygdomme, infektioner, skader, tumorer, følger af mental sygdom og andre lidelser. Med alderen stiger risikoen. Patienter kan udvikle demens af over 40 forskellige årsager. Nogle er reversible. Reversibel demens kan ses ved depression, lavt thyroidea-hormon eller vitamin B-mangel.

Typer og Årsager

• Primære demenser kendes på skade, der får hjernevæv til at forgå. Disse inkluderer Alzheimer, frontotemporal lobedemens og Picks sygdom. Multi-infarkt demens kaldes også vaskulær demens. Årsag: blodpropper eller blødninger i hjernens små blodkar. Blodforsyningen afskæres, hjernerceller skades/dør. Lewy-body demens skyldes udvikling af Lewy-legemer i hjernen, der forstyrrer nerveimpuls-transmission. Alkoholisme eller tungmetal-eksponering kan give hjerneskade og demens. Infektionssygdomme som HIV og andre virus kan ødelægge hjernerceller og give demens. Anomalier i hjernens struktur (hydrocephalus, tumorer, subdurale hematomer) kan også forårsage demens.

Symptomer

• DSM-IV nævner symptomer, en patient skal have for demens-diagnose. Ét symptom: moderat fald i hukommelsen – gælder både læring af ny info og genkald af tidligere lært. Desuden mindst én anden mental svigt: problemer med at udtrykke/forstå sprog, uevne til at udføre velkendte bevægelser (snøre sko), uevne til at genkende velkendte genstande, problemer med at forstå abstrakte begreber eller vise god dommekraft. Vanskelighederne skal være alvorlige nok til at forstyrre normal dagligdag. Der kan også være personlighedsforandringer: paranoia, vildfarelser, humørsvingninger, angst, gentagne vredesudbrud.

Undersøgelse

• Undersøgelsen for at fastslå demens er lang, kompliceret og har mange dele. Første skridt: lægen tager en fuld historie, inkl. samtale med familien. Derefter mentale status-undersøgelse (MSE), der vurderer evne til at følge instruktioner, genkalde info, kommunikere, udføre simple opgaver, samt følelsesmæssig tilstand. Neurologisk undersøgelse: reflexer og kraniale nerver. Blod- og urinprøver for at udelukke behandelbare årsager.

  Patienten kan få CT-skanning, MRI eller PET-skanning. Disse tester lader lægen se, om forskellige hjernedele er anormale.

Behandling

• Multi-infarkt demens behandles ofte ved at holde blodtryk og andre sundhedsproblemer under kontrol. Patienter med misbrug opfordres til behandling. Demens relateret til tumorer, hovedskader og hydrocephalus kræver ofte kirurgi. Depression kan svare på medicin og terapi, der bekæmper depressionen og vender demensen.

  Hvis demens er irreversibel, kan en række mediciner prøves. Der findes ingen kur, så det bedste er en forsinkelse af fremskriden. Pt. er den mest almindelige medicin til Alzheimer en antikolinesterase-medicin. Patienter kan få medicin til søvnforstyrrelser, depression, angst og andre adfærdsmæssige problemer, der følger med demens.