Mælkeallergi og rachitis-risiko: Ernæringsmæssig håndtering hos børn

Mælkeallergi forårsager ikke direkte rachitis, men kost-udelukkelse af mejeri uden tilstrækkelig erstatning øger risiko for vitamin D og kalcium-mangel → forringet ben-mineralisering.

Patofysiologi

• Ko-mælk-protein-allergi (CMPA) → elimineringskost.
• Mejeri = primær kost-kilde til kalcium og vitamin D (beriget) hos børn.
• Utilstrækkelig erstatning → hypokalcæmi → sekundær hyperparathyreoidisme → rachitis (vækstplade-mineraliseringssvigt).

Kliniske træk ved rachitis

• Bøjede ben (genu varum/valgum), håndled/fodled-udvidelse, rachitisk rosary (kostal-kondral forstørkelse), frontalt bossing, forsinket lukning af fontaneller.
• Hypokalcemiske anfall, tetani, muskel-svaghed.
• Røntgen: kopning, udfraser, udvidelse af metafyser.

Forebyggelse og håndtering

• Kostvejleder-involvering ved CMPA-diagnose.
• Kalcium: 700 mg (1–3 år), 1000 mg (4–8 år), 1300 mg (9–18 år) – fra berigede plante-mælk, tofu, konserves-fisk med ben, bladgrøntsager, supplementer.
• Vitamin D: 600 IE/dag (400–1000 IE); mål 25(OH)D >30 ng/mL.
• Hypoallergen formel: Ekstensivt hydrolysert eller amino-syre-baseret (spædbarn).
• Overvågning: 25(OH)D, kalcium, fosfor, ALP, PTH kv6–12 mdr.

Andre rachitis-årsager

• Malabsorption (cœliaki, IBD, cystisk fibrose).
• Nyrerør-forstyrrelser (Fanconi, hypofosfatæmisk rachitis).
• Genetisk (VDR-mutationer, CYP27B1).