Mælkeallergi hos børn: Symptomer, årsager & hvad du skal gøre

Ifølge Mayo Clinic er komælk en af de mest almindelige fødevarerallergener og den hyppigste årsag til allergisk reaktion hos meget små børn. Ca. 2-3 % af små børn verden over rammes af mælkeallergi. Mens de fleste børn vokser ud af allergi overfor mælkeprodukter ca. 2-3 år gammel, er det en alvorlig bekymring for forældre. Hvis du mistænker, at dit barn har mælkeallergi, er det vigtigt at forstå årsagerne og tegnene.

Hvad forårsager mælkeallergi hos børn?

Fødevarerallergier opstår hos børn med svækket immunsystem. Da immunsystemet identificerer proteiner i mælkeprodukter som farlige, frigiver det antistoffer. Ved efterfølgende eksponering frigives histaminer, der er ansvarlige for allergiske symptomer: løbende næse, bylder, kvalme, åndesvær og den farlige tilstand anafylaksi. Mælkeprodukter indeholder to proteintyper: casein (i faste dele af mælk) og whey (væskeresten efter kogning). Børn kan være allergiske overfor én eller begge typer.

Tegn og symptomer på mælkeallergi

Allergiske reaktioner varierer fra barn til barn og kan være milde eller svære. Meget ofte ses tegn nogle timer efter indtagelse: bylder, opkastning, vejrtrækken. Andre symptomer dukker op senere: diarré/løse afføringer, hoste, maverkramp, hududslæt, løbende næse. Det er usædvanligt, at spædbarn reagerer på mælkeproteiner over modermælk.

Når mælkeallergi er farlig

Anafylaksi skyldes sjældent mælkeallergi, men kan forekomme. Tilstanden er livstruende, da den lukker luftvejene, så barnet ikke kan ånde. Karakteriseres også af svimmelhed/svimlende, hurtig puls og fald i blodtryk, der forårsager chok. Ved anafylaktisk reaktion: akutmodtagelse. Behandling med epinefrin-spritse. Ifølge American Academy of Allergy, Asthma and Immunology udgør fødevarerallergier som mælk 35-50 % af alle anafylaksi-tilfælde.

Mælkeallergi eller fødevaretolerance?

Mælkeallergi og intolerans involverer helt forskellige symptomer. Børn med intolerans har fordøjelsesbesvær: blæst, gas, diarré. Ved intolerans er immunsystemet ikke påvirket. Eneste måde at bekræfte allergi på er hud- eller blodprøve.

Hold børnene i sikkerhed

Bedste forebyggelse er at sikre, at barnet ikke spiser mælkeprodukter. Amning eller hypoallergene/sojabaserede erstatninger anbefales til spædbarn. Ved fast mad: læs mærker nøje, da pakket mad kan indeholde casein eller whey, selvom mærket siger "mejerifri" eller "mælkefri". De fleste børn med komælkeallergi tåler heller ikke får- eller gedemælk – proteinerne er for ens. Ved svær allergi: lad barnet bære medicinsk alert-armbånd. Tal med børnelæge om auto-injektor med epinefrin ved risiko for anafylaktisk chok.