Loratadin (Claritin): Virkningsmåde, bivirkninger og anvendelse

Loratadin – et langvarigt, ikke-sødende antihistamin

Loratadin (i USA mest kendt som Claritin) er et 2. generations antihistamin til allergibehandling. De fleste allergisymptomer skyldes histamin-frigivelse fra mastceller. Loratadin forhindrer histamin i at aktivere andre immunceller – reducerer allergisk respons. Generelt veltdolert – men alvorlige bivirkninger findes.

Bivirkninger – fra almindelige til alvorlige

Mindre bivirkninger (hyppige, milde)

• Hovedpine, træthed, tør mund.
• Loratadin passerer ikke blod-hjerne-barrieren → forårsager næsten aldrig søvnighed ved anbefalet dosis. Undtagelser findes.
• Andre: kvalme, svimmelhed (midlertidig eller varig).

Persisterende mindre bivirkninger (ved overdosering / langvarig brug)

• Hoste med sporadisk / varig halsondhed.
• Appetitforstyrrelser: tab af aptit, spiseforstyrrelser, let mavebesvær.
• Akut tørst (polydipsi).
• Nervøsitet, søvnløshed, humørsvingninger.
• Kløe, udslet, bylder.

Alvorlige bivirkninger (sjældne – men kritiske)

• Ironi: loratadin kan udløse allergisk reaktion (anafylaksi-lignende): svæl i ansigt, læber, mund, tunge.
• Åndedrætsbesvær, brystspændelse, brystsmerter.
• Uregelmæssig / hurtig hjerterytme.
• Urinéringssværigheder (urinretention).
• Mest alvorlige: ukontrollerede tremor, rystelser, krampetanke.

Vigtige kliniske punkter

• Dosering: voksne/børn >6 år: 10 mg 1 ggl dagligt. Børn 2–6 år: 5 mg (5 mg/ml væske). Nyrinsvigt/leverinsvigt: halver dosis.
• Interaktioner: ketoconazol, erythromycin, cimetidin kan hæmme metabolism → øget loratadin-niveau.
• Graviditet/amning: kategori B (ingen risiko vist i dyrestudier) – men konsultér læge.
• Overdos: symptomer som ovenfor – kontakt Giftlinjen (82 12 12 12).

Loratadin er et hjørnesten i allergibehandling – men som alt andet: brug med respekt for dosis, varighed og individuelle risici.