Mælkeallergi-test: Symptomer, årsager og diagnostiske metoder

Mælkeallergi – fra milde udslet til livstruende anafylaksi

Mælkeallergi forårsager: bylder, opkastning, svæl m.fl. ved indtagelse. Symptomer varierer fra milde til livstruende. Børn er mere utsatte – men de fleste udvokser det før 3 år. Symptomer overlapper andre tilstande – derfor er test nødvendig for at bekræfte diagnosen.

To tilgange: Hjemmetest og klinisk test

Metode A: Hjemme-eliminationsdiæt (under læges vejledning)

1. Fjern alt mælk/ mælkeprodukter i 14 dage. Tjek ingredienslister ("Næringsindhold"). Notér alle kroppelige ændringer.
2. Genindfør mælk kontrolleret i 2 dage. Start med 100–120 ml lavt fedt mælk kl. 08:00 og 11:00 – gentag næste dag. Notér reaktioner.
3. Fjern mælk igen.
4. Sammenlign noter. Signifikante ændringer under indtag = mistanke om allergi. Hvis ingen reaktion: gå til skridt 5.
5. Tilføj flere mælkeprodukter (is, yoghurt, ost) i 2-dages cykler med pauser. Ingen reaktion efter flere cykler = sandsynligvis ingen allergi.

Metode B: Hjemme-allergitest-kit (blodprøve)

1. Køb kit online (tester ofte flere fødevarer inkl. mælk).
2. Udfyld identifikationsformular (til laboratoriet).
3. Prik finger med medfølgende lancet – få blodprøve.
4. Fyld prøverør – massér finger ved behov. Lå røret.
5. Læg formular + rør i frankokeret kuvert til lab. Svar typisk inden for 5 hverdage.

Vigtige overvejelser

• Hjemmetest kan give falske resultater – kun læge kan stille diagnose.
• Eliminationsdiæt bør sker under læge/diætists overvågning (næringsmæssig fuldbyrd).
• Blodprøve (specifik IgE) og prik-test hos allergolog er guldstandard.
• Mælkeallergi ≠ laktoseintolerans (enzymmangel). Behandling og prognose er forskellige.
• Børn med mælkeallergi: speciallæge/pediatrisk allergolog for opfølgning og udvoksningstest.

Mistænker du mælkeallergi? Start med at tale med din læge – ikke en hjemmetest alene.