Refleksologiens historie: Fra oldtidens Egypten til moderne praksis

Refleksologiens rødder strækker sig til oldtiden, men dens moderne form dukkede op i tidlig 20. århundrede.

Oldtidens forgængere

• Egypten (c. 2330 f.Kr.): Ankhmahors grav (Saqqara) afbilder fod- og håndarbejde – tolket af nogle som refleksologi, men sandsynligvis terapeutisk massage.
• Kina (c. 1000 f.Kr.): Huangdi Neijing beskriver trykpunkter på fødder/hænder forbundet til organer via meridianer – fundament for acupressur, ikke refleksologi præcist.
• Indien: Ayurvedisk padabhyanga (fodmassage) til systemisk balance.
• Indfødte amerikanere: Fodtryk-praksis dokumenteret i diverse kulturer.

Moderne udvikling

• 1890'erne: Sir Henry Head (UK) kortlægger hudzoner af spinalnervereferral (Heads zoner) – neurofysiologisk basis.
• 1913: Dr. William Fitzgerald (USA) indfører "Zone Terapi" – 10 longitudinelle kroppszoner; tryk på fingre/tæer anæstetiserer tilsvarende områder.
• 1930'erne: Eunice Ingham (fysioterapeut) forfinner Fitzgeralds zoner til detaljerede fod-kort, korrelerer specifikke refleks-punkter til organer/klier. Udgiver Stories the Feet Can Tell (1938). Betragtet som "moder af moderne refleksologi."
• 1960'erne-70'erne: Udbredelse til Europa via Doreen Bayly (UK) og Hanne Marquardt (Tyskland).

Nuværende status

• Udøvet globalt som komplementær terapi.
• Foreslåede mekanismer: gate control, endogene opioidder, autonom modulation, placebo.
• Evidens: Begrænset RCT-data; nogle understøtter afslapning, smertereduktion, søvnforbedring i palliativ/kræftpleje. Ingen evidens for diagnostiske eller kurative påstande.
• Regulering: Frivillig certificering (ARCB, RAC i USA; AoR i UK). Ikke autoriseret sundhedsfag i de fleste jurisdiktioner.

Refleksologi kan give symptomatisk lindring og afslapning, men bør ikke erstatte medicinsk diagnostik eller behandling.