Intubation: Orotrakeal vs. Nasotrakeal, indikationer, risici og procedure

Definition

Intubation er placering af et endotrakealt rør (ETT) gennem munden (orotrakealt) eller nesen (nasotrakealt) ind i trakea for at sikre luftvejen og muliggøre mekanisk ventilation.

Indikationer

• Respiratorisk svigt (hypoxemi, hyperkapni)
• Luftvejsbeskyttelse (nedsat GCS, overdosis, apopleksi)
• Kirurgi (generel anæstesi)
• Hjertehold

Ruter

• Orotrakeal – Hurtigere, nemmere, større rør; foretrækkes i nødsituationer.
• Nasotrakeal – Bedre tolereret ved vågen/long-term; brugt, når mundadgang er begrænset.

Risici

• Tand/larynx-traume
• Øsofageal intubation (uopdaget → fatal)
• Aspiration
• Ventilator-associeret lungebetændelse
• Barotraume/volutraume

Bekræftelse

End-tidal CO₂ (kapnografi) er guldsstandard. Bryst-røntgen bekræfter dybde.