Antibiotika vs. antisetika: Systemisk vs. topisk antimikrobiell virkning

Begge dræber eller hæmmer mikroorganismer, men deres omfang, administration og indikationer er fundamentalt forskellige.

Antibiotika

• Definition: Stoffer (naturlige, semi-syntetiske, syntetiske) der dræber eller hæmmer bakterier i lave koncentrationer in vivo.
• Vej: Systemisk (oral, IV, IM) eller topisk (dråber, salver).
• Virkning: Bakteriedræbende (baktericidt) eller bakterievækst-hæmmende (bakteriostatisk).
• Mål: Cellevæg, proteinsyntese, DNA-replikation, folat-metabolisme.
• Indikationer: Etablerede bakterielle infektioner (pneumoni, urinvejsinfektion, sepsis, streptokok-halsbetændelse).
• Eksempler: Penicilliner, cephalosporiner, makrolider, fluorokinoloner, tetracykliner.
• Nøgle-bekymring: Resistens, mikrobiom-forstyrrelse, C. difficile, allergi.

Antisetika

• Definition: Kemiske agenter anvendt på levende væv/hud for at reducere mikrobiell belastning.
• Vej: Topisk kun (hud, mukøsa, sår).
• Virkning: Bredt spektrum (bakterier, virus, svampe, sporer); ikke-selektiv protein-denaturering, membran-forstyrrelse, oxidation.
• Indikationer: Pre-op hud-forberedelse, håndhygiejne, sår-rensning, kateter-pleje, mundskyl.
• Eksempler: Chlorhexidin, povidon-jod, alkohol (60–90 %), hydrogenperoxid, hypoklorit.
• Nøgle-bekymring: Cytotoxisk for helende væv (især H₂O₂, jod), resistens sjælden men opstår (CHG).

Sammenlignende oversigt

Egenskab	Antibiotika	Antisetika
Primært brug	Behandl infektion	Forebyg infektion
Fordeling	Systemisk eller lokal	Topisk kun
Spektrum	Smalt til bredt	Bredt (multi-rige)
Resistens	Stort problem	Lav men mulig
Væv-toksicitet	Lav (systemiske bivirkninger)	Potentiel (koncentrations-afhængig)

Klinisk perle

Brug ikke antisetika dybt i sår eller kropshulrum (peritoneum, led, CNS) – brug systemiske antibiotika. Rens sår med saline; antisetika til peri-sår hud.