Sind-krop-forbindelse: Videnskaben bag placebo-effekten

Identifikation: Placebo-effekten

"Sind over materie" har videnskabelig belæg. Det videnskabelige navn er "placebo-effekten" – et observeret fænomen, hvor mennesker ofte finder lindring af smerte og sygdom pga. overbevisningen om, at en behandling virker (uanset om den er reel eller ej), ifølge Scientific American. Læger har accepteret placebo-effektens eksistens siden Henry K. Beechers 1955 artikel "The Powerful Placebo" i Journal of the American Medical Association.

Betydning

Placebo-effekten er ikke et sporadisk fænomen. Den er så stærk, at lægemiddelforskere tester medicin for at sikre, at den virker bedre end et placebo. Ifølge Beechers studie kan simpel tro på medicin virke i op til 33 % af tilfældene. Hvis læger kunne udnytte positive overbevisninger, ville det være en stor gevinst for medicinsk rådgivning.

Teorier & spekulationer

Nylige studier viser, at støtte til placebo-effekten ikke er ensartet blandt forskere. Peter Gøtzsche og Asbjørn Hróbjartsson (Københavns Universitet) mener i en rapport til New England Journal of Medicine, at tidligere placebo-forskning viser, at "sind over krop"-effekten ikke er statistisk signifikant sammenlignet med ingen behandling.

Potentiale

Hjerne-scanning af placebo-effekter kan tilbyde fremtidig medicin en måde at udnytte disse tanker på, ifølge MSNBC-artikel af Linda Carroll. En UCLA-studie på depression viste, at personer, der reagerede godt på antidepressiva, alle viste lignende ændringer i hjerne-kemi ved placebo. Dette kunne gøre screening af visse mediciner billigere.

Kritik

Nogle (f.eks. Roger S. Kirby) mener, at brug af placebo kan være en etisk overtrædelse. Den internationale "Declaration of Helsinki" siger, at alle deltagere i medicinske studier bør modtage den bedst mulige behandling. Bevidst at give placebo til en syg person kan ses som overtrædelse af denne pakt.