Hvad bruges i magnetisk resonansbilleddannelse til at kortlægge kropsvæv?

Ved magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) bruges radiobølger og et stærkt magnetfelt til at kortlægge kroppens væv. Det magnetiske felt får protoner i kroppen til at flugte med feltet. Når en radiobølge pulserer gennem kroppen, absorberer protonerne energi og vender deres spins. Når radiobølgen er slukket, frigiver protonerne den absorberede energi og vender tilbage til deres oprindelige justering og udsender et signal.

Styrken af ​​det udsendte signal afhænger af tætheden af ​​protoner i vævet. Dette giver MRI mulighed for at skabe billeder af kroppen baseret på fordelingen af ​​protoner i forskellige væv. For eksempel fremstår vandrigt væv, såsom blod og cerebrospinalvæske, lyst på MR-billeder, mens fedtrige væv, såsom knogler og muskler, ser mørke ud.

MR er en alsidig billeddannelsesteknik, der kan bruges til at studere en lang række forskellige væv og organer i kroppen. Det er især nyttigt til billeddannelse af blødt væv, såsom hjernen, hjertet og nyrerne. MR bruges også til at diagnosticere og overvåge en række medicinske tilstande, herunder kræft, slagtilfælde og hjertesygdomme.