Hvorfor tages poliovaccine oralt?

Poliovaccinen tages oralt af flere årsager:

1. Nem administration: Oral poliovaccine (OPV) er let at administrere, især i ressourcebegrænsede omgivelser, hvor adgangen til sundhedsfaciliteter kan være begrænset. Vaccinen kan gives gennem munden, hvilket eliminerer behovet for injektioner og reducerer risikoen for nålerelaterede skader eller infektioner.

2. Hurtig og langvarig immunitet: OPV inducerer hurtig og langvarig immunitet mod poliovirus. Vaccinen indeholder levende, svækkede poliovirus, som formerer sig i tarmen og stimulerer produktionen af ​​antistoffer. Disse antistoffer giver beskyttelse mod fremtidige infektioner med vild poliovirus. Derudover kan OPV inducere slimhindeimmunitet, hvilket er afgørende for at forhindre overførsel af poliovirus fra person til person.

3. Flokimmunitet: OPV har en høj kapacitet til at inducere flokimmunitet. Når en stor del af befolkningen er vaccineret med OPV, skaber det en beskyttende barriere, der reducerer cirkulationen af ​​vild poliovirus. Dette hjælper med at beskytte uvaccinerede eller undervaccinerede individer og bidrager til den overordnede kontrol og eventuel udryddelse af polio.

4. Lavpris og skalerbarhed: OPV er relativt billigt at producere og kan nemt distribueres og opbevares, hvilket gør det velegnet til store vaccinationskampagner. Den orale administrationsvej forenkler også logistikken af ​​vaccinelevering og reducerer omkostningerne forbundet med uddannet sundhedspersonale og medicinsk udstyr.

5. Effektiv i massevaccinationskampagner: OPV er blevet flittigt brugt i massevaccinationskampagner på grund af dets lette administration, lave omkostninger og evne til at inducere flokimmunitet. Som et resultat har OPV spillet en afgørende rolle i den globale udryddelse af polio, hvilket har ført til en betydelig reduktion i antallet af poliotilfælde på verdensplan.

Mens OPV har været yderst effektiv til at kontrollere og udrydde polio, har det også været forbundet med en lille risiko for vaccineassocieret paralytisk poliomyelitis (VAPP), som er forårsaget af selve vaccinevirussen. Som følge heraf er nogle lande gået fra OPV til inaktiveret poliovaccine (IPV), som gives ved injektion og ikke indebærer nogen risiko for VAPP. OPV forbliver dog et væsentligt værktøj i visse sammenhænge, ​​især under udbrudsrespons eller i områder, hvor risikoen for vild poliovirusinfektion er høj.