Håndsprit og eksem: Hvorfor det forværrer symptomer og hvad man skal bruge i stedet

Hvorfor alkoholbaserede sprit forværrer eksem

• Etanol/isopropanol (60–95%): Fjerner lipider fra stratum corneum, forstyrrer hudbarrieren og øger transepidermalt vaptab (TEWL).
• Irritant kontaktdermatitis: Forårsager brændende, stikken, rødme og revner på allerede kompromitteret hud.
• Duftstoffer og konserveringsmidler: Tilføjer yderligere allergener og irriterende stoffer.
• Koebner-fænomen: Mekanisk traume fra at smøre sprit ind kan udløse nye eksemforandringer.

Evidens

Sundhedspersonale, der bruger alkoholbaserede håndsprit (ABHR) hyppigt, har 3–5 gange højere prævalens af håndeksem. Studier viser ABHR er mere skadelig end blid håndvask med en fugtighedsgivende rensemiddel.

Praktiske alternativer

1. Håndvask frem for sprit når muligt

• Brug lugent vand og en duftfri syndet (syntetisk detergens) rensemiddel med hudvenligt pH (ca. 5,5).
• Tør af let – gnid ikke.
• Anvend fugtcreme med det samme, mens huden endnu er fugtig.
• WHO anbefaler håndvask når hænderne er synligt beskidte; sprit kun når sæbe og vand ikke er tilgængelige.

2. Hvis sprit er nødvendig (ingen vaskadgang)

• Vælg en duftfri, fugtighedsgivende formulering med glycerin, aloe eller panthenol.
• Anvend fugtcreme med det samme efter spritten er tørret.
• Overvej benzalkoniumklorid 0,13% (ikke-alkoholbaseret) – mindre tørrende, men mindre virucid (ikke effektiv mod norovirus eller C. difficile).

3. Barrierebeskyttelse

• Bær bomuldshandske under nitril- eller vinylhandske ved vådt arbejde.
• Overnatsokklusion: anvend tyk salve (petrolatum) og bær bomuldshandske.

Valg af den rette fugtcreme

• Salver > cremer > lotioner (i forhold til okklusivitet).
• Søg efter ceramider, urea (5–10%), glycerin, dimetikon.
• Anvend mindst 5 gange dagligt, især efter hver håndvask.

Når man skal se en hudlæge

Søg professionel pleje hvis du udvikler revner, blødning, tegn på infektion (honningfarvet skorpe), søvnforstyrrelse, eller manglende forbedring med receptfri pleje. Receptpligtige muligheder kan omfatte lav- til midt-potente topikale steroiderm, kalkineurinhæmmere (tacrolimus), eller systemisk terapi ved alvorlige tilfælde.