Restvolumen: Definition, normalværdier og klinisk betydning

Restvolumen (RV) er volumet af luft, der forbliver i lungerne efter en maksimal tvungen udånding. Det kan ikke måles ved spirometri (som kun fanger volumener, der kan udådes) og kræver kropspletysmografi, heliumfordyning eller nitrogenudvaskning.

Normalværdier

• Voksne mænd: ca. 1.200 mL (1,2 L).
• Voksne kvinder: ca. 1.100 mL (1,1 L).
• Varierer med alder, højde, kropssammensætning og lungesygdom.

Fysiologisk rolle

• Forhindrer alveolærkollapse (atelektase) ved end-ekspiration ved at opretholde positiv transpulmonal tryk.
• Tillader kontinuert gasudveksling under åndedrætscyklussen (ilt og CO₂ diffusion cesser aldrig).
• Puffrer mod store svingninger i alveolære gaskoncentrationer.

Klinisk betydning

• Obstruktiv lungesygdom (KOL, astma): RV er forøget på grund af luftfængsel (præmatur luftvejslukning, tab af elastisk retraktionskraft). Forhøjet RV/TLC (total lungekapacitet) ratio er et kendetegn.
• Restriktiv lungesygdom (fibrose, neuromuskulær): RV kan være normal eller reduceret proportionelt til TLC.
• Lungefunktionsprøvning: RV er essentielt for beregning af TLC = VC + RV, og for at vurdere hyperinflation.
• Mekanisk ventilation: Auto-PEEP (indvendig PEEP) afspejler dynamisk hyperinflation; forståelse af RV hjælper med at indstille PEEP og undgå barotrauma.

RV er en kritisk parameter i omfattende lungefunktionsprøvning og intensivterapi.