Iltterapi og væskebalance: Brugsretningslinjer og hydrering-myter

Iltterapi

• Indikation: SpO₂ <88–90% (eller PaO₂ <55–60 mmHg) i hvile, under anstrengelse eller under søvn.
• Ordination: Strømningshastighed (L/min), varighed (kontinuerlig, natteligt, anstrengelses-relateret), og enhedstype (nasal kanle, maske, high-flow nasal kanle).
• Overvågning: Pulsoximetri; arteriel blodgas (ABG) hvis hyperkapni-risiko findes (f.eks. KOL).
• Sikkerhed: Brandfare – ingen rygning nær ilt; fugtning ved strøm >4 L/min; undgå ekscesivt O₂ ved KOL (mål SpO₂ 88–92%).

Væske i lungerne (Lungeødem)

At drikke ekstra vand fjerner ikke alveolær væske. Lungeødem skyldes distinkte patofysiologiske mekanismer:

• Øget hydrostatisk tryk — venstre hjerte-svigt, væske-overbelastning.
• Øget permeabilitet — ARDS, sepsis, pneumoni.
• Faldende onkotisk tryk — hypoalbuminæmi.
• Lymfatisk obstruktion.

Evidence-baseret håndtering

• Diuretika (IV furosemid) — primær behandling for kardiogent ødem.
• Efterlasts-reduktion — nitrater, ACE-hæmmere.
• Ikke-invasiv ventilation (CPAP/BiPAP) — reducerer forelast/efterlast, forbedrer oxygenation.
• Væskebegrænsning (ofte 1,5–2 L/dag) ved hjerte-svigt.
• Behandl den underliggende årsag — akut koronært syndrom, arytmi, klaffesyge, infektion.

Hydrering ved lungesyge

• Tilstrækkelig hydrering gør slim tyndere, hjælper rydning.
• Overhydrering forværrer ødem.
• Væskeplaner skal individualiseres med den behandlede kliniker.

Følg din lungespecialist eller kardiologs specifikke væske- og ilt-ordinationer.