Lunge-surfactant: Sammensætning, funktion og klinisk betydning

Lunge-surfactant er et lipoprotein-kompleks, udskilt af type II pneumocyter, der udkleder alveolær luft-væske-grænseflade.

Sammensætning

• Fosfolipider (80–85%): Dipalmitylfosfatidylcholin (DPPC) – hoved-overflade-aktive komponent.
• Neutrale lipider (5–10%): Cholesterol – modulerer fluiditet.
• Proteiner (8–10%): SP-A, SP-D (indfødt immunitet); SP-B, SP-C (hydrofobe, kritisk for adsorption og film-stabilitet).

Funktion

• Reducerer overfladespænding: DPPC-monolag komprimeres ved udånding → nær-nul spænding → forhindrer alveolær kollaps (atelektase) ifølge Laplace's lov (P = 2T/r).
• Øger compliance: Mindre arbejde ved åndedræt.
• Immunforsvar: SP-A/D opssonerer patogener, modulerer makrofager.

Klinisk relevans

• Nyfødt RDS: Surfactant-mangel hos præmature spedbarn (<34–36 uger). Eksogen surfactant (poractant alfa, beractant, calfactant) givet intratrakealt → ↓ mortalitet, pneumothorax.
• ARDS: Surfactant-inaktivering/nedbrydning. Forsøg med eksogen surfactant blandede resultater.
• Genetiske sygdomme: SP-B, SP-C, ABCA3-mutationer → dødelig surfactant-mangel.

Regulering

Strækning, glukokortikoider, skjoldbrusk-hormon ↑ produktion. Hypoksi, inflammation ↓ produktion.