Aspartam: Sikkerhed, kontroverser og forbrugerrapporter

Status og kontrovers

Aspartam er et nul-kalorie sødestof, der har været genstand for intensiv debat. FDA og EFSA (2013) vurderer det som sikkert ved anbefalede doser, baseret på omfattende dyreforsøg og store epidemiologiske studier (bl.a. over 500.000 deltagere fra National Cancer Institute, der fandt ingen link til lymfom, leukæmi eller hjernekræft).

Forbrugerrapporterede bivirkninger

Ifølge Aspartam Toxicity Information Center (2003) inddeles effekter i: akut (inden for 48 timer), kronisk (årvis brug) og potential (svært at knytte til aspartam). En 1988-undersøgelse (Journal of Applied Nutrition) med 551 respondenter rapporterede: hovedpine, svimmelhed, forvirring, hukommelsestab, sløret syn, depression, irritabilitet, angst, søvnighed.

Graviditet

En 2007-artikel i Environmental Health Perspectives fandt link mellem prænatal eksponering og kræft hos rotter – men ved ekstremt høje doser (svarende til 14 pakker/dag for 150 lbs voksen). American Pregnancy Association anser moderat indtag for sikkert. Undtagelse: kvinder med PKU, leversygdom eller forhøjet phenylalanin bør undgå aspartam.

Forbrugerorganisationers kritik

Center for Science in the Public Interest (CSPI) hævder, at EFSA's vurdering bygger på industrifinansierede studier, mens tre uafhængige studier fandt kræftlink. Dog: Alle klare kræftforbindelser er observeret kun i dyreforsøg.

Konklusion

Officielle sikkerhedsvurderinger (FDA, EFSA) supporterer brug i anbefalede mængder. Forbrugere med mistanke om overfølsomhed bør overvåge symptomer og eventuelt vælge alternativer.