Vedtagelsens indflydelse på børn: sorg, identitet og medicinsk historie

Ifølge Child Welfare Information Gateway lever de fleste vedtagne børn liv, der ligner deres kammerater. Men de bærer unikke erfaringer, der kan påvirke dem på forskellige tidspunkter i livet.

Følelse af afvisning

Mange vedtagne oplever sorg, afvisning og overgivelse, når de erfarer, at de er vedtaget. De spørger: »Hvorfor blev givet væk? Var der noget galt med mig?« Sorg over at ikke kende fødselsforældre kan blande sig med skyld – især hvis den vedtagne familie er glad og kærlig.

Sorg over fødselskultur

Vedtagne kan sorge over tabet af biologiske søskende, familie og kultur – især ved transracial adoption. Nogle mærker, at de ikke må tale sit modersmål eller leve ud deres kulturelle arv.

Identitetskrise

Ifølge David Brodzinsky (*Adopted: The Lifelong Search for Self*) kan det være overvældende at miste sine rødder og samtidig søge efter dem. Vedtagne vil ofte vide: Hvem er mine biologiske forældre? Hvorfor gav de mig væk? Hvad blev af dem? Ligner jeg dem? Hvor hører jeg til – kulturelt, socialt, uddannelsesmæssigt? Hvad ville mit liv have set ud, hvis jeg var blevet?

Manglende medicinsk historie

Mange vedtagne har ikke adgang til familiens sygdomshistorie. Det gør lægebesøg til en påmindelse om forskelligheden – og kan gøre det sværere at forudsige arvelige sygdomme eller få rette diagnoser og behandling.

At tale åbent om vedtagelse, give adgang til oplysninger (hvor muligt) og validere barnets følelser er afgørende for en sund identitetsudvikling.