Cortisol og kulhydrater – hvordan kost påvirker stresshormonet hos atleter

Cortisol fra binyrerne svarer på stress (inkl. fysisk fra motion). Glukokortikoider er navngivet efter virkning på glukoseproduktion. Højt cortisol → lever omdanner aminosyrer til glukose til energiforsyning. Forskere har studeret kulhydratindtags indflydelse på cortisol under forskellige betingelser.

Testosteron/cortisol-forhold

Lavt-kulhydrat kost (ca. 30 % kalorier fra kulhydrat) nedsatte testosteron/cortisol-forholdet hos mandlige atleter (UNC Chapel Hill). Forholdet bruges som måler for overtræning/stress. Intens træning + lavt kulhydrat → lavere forhold efter 4 dage → indikerer forhøjet cortisol. Publiceret European Journal of Applied Physiology, april 2010.

Fedme-effekter

Overvægtige forsøgspersoner: cortisol faldt 3 timer efter højt protein/fedt måltid, men steg ved højt kulhydratmåltid (Maastricht University, 4 dage). Protein/fedt reducerer cortisol-respons; kulhydrat forhindrer fald. Publiceret Physiology & Behavior, dec. 2010.

Oxidativ stress

Højt kulhydratindtag under udholdenhedstræning (3 timer, 70 % VO2max) faldt cortisol, men ikke oxidativ stress (Appalachian State University). Catekolaminer (stresshormoner) reduceredes også, men kan oxideres ved høje niveauer → frie radikaler. Kulhydrat nedsætter stresshormoner, men beskytter ikke mod oxidationsskader fra intensiv motion.

Reduceret muskelskade

Utrænede unge mænd: kulhydratmåltid reducerede cortisol 11 %, kulhydrat + aminosyrer 7 % (Charles Sturt University, Australien). Kontrolgruppe (lavt kulhydrat) viste 105 % stigning i cortisol. Kulhydratmåltid reducerede muskelskade med op til 27 %. Publiceret Metabolism, maj 2006.