Alkoholisme's indflydelse på adfærd: Fra eufori til selvskade
Alkohol påvirker hjernen direkte og ændrer adfærd på mange planer. I akut fase fjerner det hæmninger – folk gør ting, de normalt ville undlade. Kronisk misbrug fører til dybere forandringer.
Adfærdsmæssige konsekvenser
- Højere risiko for selvmordforsøg
- Dårlige relationer, social isolation
- Øget aggression og impulsivitet
- Negativ livsholdning
Neurobiologisk forklaring
Ifølge "alkohol-disinhibitions-teorien" påvirker alkohol frontalloberne (beslutningstagning, ræsonnement) og hæmmer evnen til at vurdere konsekvenser. Kronisk forbrug forstyrrer neurotransmitterne (dopamin, serotonin, norepinefrin) og ændrer hjernens lipide/membraner, hvilket svækker signaloverførsel i det centrale nervesystem. Dopamin frigøres kort efter indtag, men ved langvarigt misbrug ændres alle signalsystemer.
Resultatet: en hjernestruktur, der ikke længere kan regulere adfærd, følelser og impulser normalt.
Familiesundhed
- Hvordan computere påvirker børns sociale adfærd – både godt og ondt
- Sundhedsundervisning i førskole: Leg med mening
- Følelsesmæssig tilbagetrækning – definition, årsager og behandling
- Sådan håndterer du pubertet: Råd til unge og forældre
- FluMist-bivirkninger hos børn: Feber, forkølelse, smerter og træthed
- Tøs næse hos nyfødt: Årsager, symptomer og behandling
- Dave Asprey (Bulletproof) om biohacking: Sådan får du hjernen til at arbejde bedre med mindre søvn, mere fedt og ingen kalorietælling
