Kinesiske urter under graviditet – fordele, risici og vigtige advarsler

Kinesiske urter har i århundreder understøttet kvinders sundhed under graviditet, fødsel og amning. De bruges til at lindre symptomer og fremme velvære for mor og foster. Selvom de ofte anses mindre giftige end lægemidler, er ikke alle urter sikre under graviditet pga. potentielle bivirkninger og risiko for fosteret. Desværre nævnes de ofte ikke i samtaler med sundhedspersonale.

Hvorfor urter når fosteret

Ifølge Merck Manual passerer medicin, kosttilskud og urter, som gravide indtager, moderkagen og når fosteret via samme vej som ilt og næringstoffer. Kroppen kan ikke skelne mellem nyttige og skadelige stoffer. Derfor anbefales ikke alle kinesiske urter.

Funktionen i traditionel kinesisk medicin

Traditionel kinesisk medicin (mindst 2500 f.Kr.) fokuserer på balance mellem krop og miljø. Hvert organsystem knyttes til et element (jord, ild, metal, vand). Under graviditet forstyrres blodgennemstrømning, organfunktion og energi – målet er at genoprette balance.

Potentielt farlige urter

Ifølge Diane Born og Mary Lee Barron ("Herb Use in Pregnancy") kan visse urter virke oxytocist/uterinstimulerende og udløse abort eller tidlig fødsel: sort/blå cohosh, dong quai, ephedra, feverfew, kastetræ, guldforsegling. Kamille virker afkrampende, comfrey kan give levertoxicitet, zink er forbundet med præmaturitet og dødfødsler.

Generelle bivirkninger

Uterter kan give hovedpine, udslæt, fordøjelsesbesvær, kvalme, opkastning eller allergiske reaktioner. En urt, der var vel tolereret før graviditet, kan give uønskede effekter under graviditet pga. fysiologiske forandringer.

Urter med potentielt gavn

Nogle urter anses sikre og effektive: tranebær (urinvejsinfektion), mælkebøtte (forstoppelse), ferskenblad (anæmi), hindbærblade (fremme fødsel – senere i graviditet), ingefær/pebermynte/kanel (morgensygdom).

Alternativ behandling

En undersøgelse (Holst et al.) viste, at 57,8 % af gravide brugte urter, men over 75 % fortalte ikke deres sundhedspersonale. Traditionel kinesisk medicin er udbredt, men ikke fuldt accepteret i vestlig medicin.