Psykologiske konsekvenser af stofmisbrug hos unge – en skjult krise

Ifølge National Institute on Drug Abuse (NIDA) kørte 31 millioner amerikanere på 12 år og derover under indflydelse af alkohol mindst én gang i 2008. Samtidig havde næsten 2,2 millioner gymnasieelever misbrugt smertestillende i 2009. Mange unge er blind for de alvorlige psykologiske konsekvenser, som stofmisbrug kan have på en hjerne, der endnu ikke er fuldt udviklet.

Depression og selvmedicinering

Ifølge DrugFree.org er ikke alle depressive unge stoftilbøjelige, og ikke alle stoftilbøjelige er depressive. Men ca. 20 % af unge oplever en alvorlig depressiv episode i løbet af ungdomsårene. Mange modtager aldrig lægehjælp og forbliver udiagnosticerede. Når de derefter forsøger at lindre smerte med stoffer – ofte cannabis for at dæmpe angst – forværres depressionen ofte. Forskning viser, at cannabis kan udløse eller forværre psykiske lidelser som skizofreni og øge risikoen for selvmordstanker.

Afhængighed: en hjernesygdom i udvikling

Afhængighed er en kompleks tilstand, der påvirker hjernens kemiske baner. Unges hjerner er især sårbare, fordi de stadig udvikler sig – især de frontale lber, der styrer impulskontrol og beslutningstagning. Stoffer forstyrrer evnen til klart tænkning, kognitive færdigheder og adfærdskontrol. Det, der starter som eksperimentering under peer pressure, kan hurtigt udvikle sig til afhængighed, hvor stoffet bliver det mest centrale i ungdoms liv. Risikofaktorer inkluderer familiër arv, tidlige traumer, tidlig debut og eksisterende psykiske lidelser.

Højrisiko-adfærd og livslange følger

Ifølge forælderessourcer som TheAntiDrug.com havde 23 % af seksuelt aktive gymnasiepiger brugt alkohol eller stoffer ved deres sidste seksuelle møde – og mange anvendte ikke beskyttelse netop på grund af påvirkningen. Stofmisbrug øger risikoen for flertydige seksuelle partnere, utilsigtede graviditeter, kørsel under indflydelse, deling af sprøjter og impulsiv adfærd generelt. For nogle ender det i prostitution for at finansiere misbruget.

Forebyggelse kræver tidlig oplysning, åben dialog og adgang til professionel hjælp – før skaderne bliver irreversible.