Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af urimelig affaldshåndtering

Introduktion

Når fast affald (madreste til kemiske biprodukter fra produktion) ikke bortskaffes korrekt, har det vidtrækkende konsekvenser for miljø, natur, beboere og folkesundhed. Selvom korrekte affaldshåndteringspraksisser ofte findes, er de ikke altid praktiseret – især i lavindkomstsområder eller udviklingslande.

Affaldstyper

Ni kategorier: organisk affald (madsvamp), ikke-nedbrydbart (glas, metal), aske fra produktion, stor affald (træer), kemikalier fra industri/minerals/landbrug, dode dyr, riool. Uansvarlig bortskaffelse har klart negative bivirkninger.

Bortskaffelsesmetoder

90 % til lossepladser. Forbrændning er næst mest almindeligt, kompostering i meget mindre omfang. Farer ved lossepladser: forkert placering (nær vådområder), manglende overvågning. Standarder kræver plastikliner eller lerjord for at forhindre grundvandsforurening. Ved forbrændning: farlige materialer (batterier) brændtes i stedet for genbrug – frigiver forurening til luften.

Grundvandsforurening

Urimelig bortskaffelse på land: regn væder affald gennem losseplads ind i drikkevand. Farlige kemikalier: flygtige organiske forbindelser (VOCs) fra husholdningsrengørere og industrielle løsemidler (tørrevask). Forbundet til kræft og fosterskader.

Sygdomsudbrud

Åbne huller spreder sygdomme via gnagere/insekter. Eksempel: malaria i stående vand, varmt/fugtigt klima. Mennesker, der søger i lossepladser, skaber unhygiejnisk betingelser og spreder sygdom.

Livsmiljøødelæggelse

Bortskaffelsespladser kan træde ind på eksisterende habitat for planter/dyr, især nær vådområder. Nogle genvinder areal ved at dække losseplads og forsøge at dyrke vegetation.

Klimaførændringer

Ved nedbrydelse af affald produceres metan – et drivhusgas, der bidrager til global opvarmning.

Luftkvalitet

Forbrændning af giftige kemikalier (dioxin) frigiver dem i miljøet og skaber alvorlige folkesundhedsrisici.