Thorazine (Chlorpromazin) til schizofreni: Symptom-mål og klinisk rolle

Thorazine (chlorpromazin) – det første antipsykotikum (typisk/første generation) – forbliver en behandlingsmulighed for schizofreni, især for positive symptomer og agitation. Det virker primært via D₂ dopamine receptor antagonisme i mesolimbiske baner.

Symptomer, chlorpromazin kan reducere

• Positive symptomer: Hallucinationer (auditive, visuelle), vanvid (forfølgelses, reference, grandiositet), desorganiseret tale/adfærd
• Agitation og hyperaktivitet: Psychomotor agitation, fjendtlighed, impulsivitet
• Nedsat kognition og social funktion sekundært til psykose
• Impulskontrol-vanskeligheder
• Negative symptomer (modest effekt): Social trækning, affektiv afplattelse, alogia, avolition, anhedoni – mindre responsive til typiske antipsykotika

Klinisk kontekst

• Potens: Lav-potens typisk antipsykotikum (100 mg chlorpromazin ≈ 2 mg haloperidol ≈ 1 mg risperidon)
• Bivirkning-profil: Høj anticholinerge (tør mund, forstoppelse, urinretention, sløret syn), sedativ, hypotensiv (α₁-blokade), vægttab, hyperprolaktinæmi
• EPS-risiko: Dys tonia, parkinsonisme, akathisi, tardiv dyskinesi (kumuleret dosis/varighed afhængig)
• Nuværende rolle: Ofte reserveret til behandlingsmodstands-sager, alvorlig agitation, eller når sedative/anticholinerge egenskaber ønskes (fx komorbid insomnia, angst)
• Atypiske antipsykotika (SGAs) foretrækkes generelt første linje på grund af lavere EPS/tardiv dyskinesi risiko og bedre negativ symptom-profil

Overvågningskrav

• AIMS (Abnormal Involuntary Movement Scale) kvartal/halvår for tardiv dyskinesi
• Metabolsk: vægt, livomkreds, fastende glucose/lipider, HbA1c
• Blodstatus (sjælden agranulocytose), leverprøver, EKG (QTc-forlængelse)
• Blodtryk (ortostatisk hypotension risiko)

Chlorpromazin revolutionerede psykiatrien i 1950'erne. Mens nyere midler tilbyder forbedret tolerabilitet, forbliver det et værdifuldt valg i antipsykotika-arsenalets når det bruges omhyggeligt med overvågning.