Motiverende interview til unge: En klinisk guide til adfærdsforandring

Motiverende interview hos unge

Motiverende interview er en klientcentreret rådgivningsmetode til at udforske en klients motivation til at ændre en problematisk adfærd. Ofte brugt ved behandling af afhængighedsadfærd, hjælper det klienten med at løse evt. ambivalente følelser vedrørende problemadfærd. Klinikere bruger ofte motiverende interview som en interventionsstrategi med unge, der engagere sig i skadelig adfærd.

Funktion

Motiverende interview er en teknik, som rådgivere og terapeuter bruger for at hjælpe en individ med at vurdere sin beredskab til at ændre en problemadfærd. Processen inkluderer gentagne interaktioner, hvor klinikeren hjælper klienten med at udforske følelser og mål vedrørende problemadfærd. I behandling af unge bruges metoden til at hjælpe en tenåring med at reflektere over årsager og konsekvenser af problemadfærd som drikke eller stofmisbrug.

Tidsramme

Ifølge en rapport fra National Institute of Health virker motiverende interview-teknikker mest effektive som korte en-til-en behandlinger snarere end standard længere forløb. I 29% af resultaterne var der fordel ved korte motiverende interview-forløb.

Kernelementer

Det centrale element er det rapport, der bygges mellem klient og terapeut. Empati er kritisk, og klinikere skal lede sessioner i en ikke-direktiv og ikke-konfrontativ stil. Målet er at hjælpe den unge klient med at reflektere over egen adfærd og motivation til at forandre og forbedre den.

Fordele

Fordelene ved motiverende interview undersøges stadig, men flere NIH-findings antyder, at metoden kan hjælpe unge med at identificere, hvad de kan/can't lide ved en problemadfærd. Et program til rygeophør blandt unge havde 21,8% succesrate ved 6 måneders opfølgning. Deltagere rapporterede, at de forstod, hvad de lide/ikke lide ved at ryge, og var mere motiverede til at slutte efter rådgivningen.

Ekspertindblik

Eksperter fra NIH fandt, at programmer med en proaktiv tilgang var mere succesfulde. At målrette generelle grupper af unge, der drikker/ryger, for at tilbyde interventioner virkede bedre end kun at målrette unge efter kriser. Eksperter rapporterer også, at et højt niveau af fortrolighed og fleksibilitet gør behandlingen mere succesfuld, da unge føler, de har mere kontrol over processen.