Mental kapacitet defineret: Beslutningsevne, vurderingskriterier og juridiske implikationer

Mental kapacitet (beslutningsevne) er evnen til at forstå, værdsætte, ræsonnere om og kommunikere et valg vedrørende en specifik beslutning på et specifikt tidspunkt. Det er ikke en global egenskab – kapacitet er beslutningsspecifik.

Fire kerne-evner (Appelbaum-kriterier)

1. Forståelse: At grebe relevant information (diagnose, behandlingsmuligheder, risici/fordele, alternativer).
2. Værdsættelse: At erkende, hvordan informationen gælder for ens egen situation ("jeg har denne tilstand; denne behandling kunne hjælpe mig").
3. Ræsonnering: At vægte muligheder logisk, sammenligne konsekvenser, manipulere information rationelt.
4. Udtryk af et valg: At kommunikere et klart, konsistent beslutning (ikke nødvendigvis verbalt).

Faktorer der påvirker kapacitet

• Midlertidige/omvendelige: Delirium, lægemiddel-effekter, akut sygdom, alvorlig smerte, stof-intoksikation.
• Progressive: Demens, neurodegenerativ sygdom.
• Psykiatriske: Psykiatri, alvorlig depression, mani (kan påvirke værdsættelse).
• Udviklingsmæssige: Intellektuel handicap, minderaar (aldersafhængige juridiske forudsætninger).

Juridisk og etisk betydning

• Kapacitet er beslutningsspecifik – en person kan samtykke til simpel behandling, men ikke kompleks kirurgi.
• Vurdering kræves til: informeret samtykke, forhåndsbestemmelser, kontrakter, testamente, værgemål/forvalterskab.
• Forudsætning af kapacitet, medmindre bevis for modsatte.
• Støttende foranstaltninger kan forbedre kapacitet: forsimplet sprog, gentagne forklaringer, skriftligt materiale, involvering af tillidspersoner, behandling af omvendelige årsager.

Kapacitetsvurdering beskytter autonomi, mens den beskytter sårbare individer. Det er en funktionel evaluering, ikke en diagnostisk mærkat.